Overkom mere i dagligdagen med det rigtige hukommelseskort

19 oct, 2011

Lige siden moderne digitale enheder så dagens lys, har den voksende vifte af forskellige typer hukommelseskort været et irriterende biprodukt af at holde sig teknologisk på forkant. Jo flere enheder, desto flere hukommelseskort – sådan lød tommelfingerreglen indtil i dag …

Den nyeste udvikling inden for hukommelseskort betyder, at vi ikke længere behøver rende omkring med så mange forskellige kort på os. Det skyldes dels, at et moderne hukommelseskort typisk vil være kompatibelt med en række forskellige typer enheder, dels at kortene er blevet hurtigere og kan rumme langt flere data.

Hvad det vil sige i praksis, og hvilke muligheder det åbner for, kan illustreres ved at se på en tilfældig dag i et tilfældigt moderne hukommelseskorts liv – f.eks. et Micro-SD-kort. Den samlede vej fra smartphone til printer viser, hvad der kan lade sig gøre.

Formiddag

Før du overhovedet er fremme ved dagens første arbejdsopgave, har din chef allerede sendt en fil til din smartphone, som du med det samme kopierer ned på dit Micro-SD-kort. Det er et oplæg med tilhørende billeder, og det haster. Du når at skimme oplægget, mens du er på vej ind til et eksklusivt interview. Når du er fremme på bestemmelsesstedet, optager du interviewet med dit personlige videokamera, idet du husker at flytte hukommelseskortet over fra din smartphone. Interviewet går over al forventning! Du tager også et par billeder af interviewpersonen med dit digitalkamera til brug for artikler og pressemeddelelser. Også her flytter du Micro-SD-kortet fra videokameraet til stillkameraet. Smil!

Eftermiddag

Omsider sidder du ved dit eget skrivebord, men der bliver ikke tid til at sidde og filosofere. Din chef vil gerne have dig til at give din præsentation sidst på dagen. Allerførst skal du have samling på dine materialer. Du flytter Micro-SD-kortet over i din netbook og kopierer indholdet til harddisken. Efter et par timers koncentreret arbejde er du parat til at give din præsentation. Du kopierer præsentationen over på Micro-SD-kortet og begiver dig af sted til mødelokalet. Du starter med at sætte hukommelseskortet i den opstillede projektor. Da præsentationen er vel overstået, og klapsalverne har lagt sig, lister du kortvarigt ud i kopirummet, sætter hukommelseskortet i en printer og trykker på start, så alle deltagerne kan få en uddelingskopi af din præsentation med sig, før de smutter.

Færdigt arbejde!

Eksemplet viser, hvilke enorme muligheder der åbner sig med moderne hukommelseskort. En række hver for sig ukomplicerede arbejdsopgaver spiller sammen som et hele, fordi det er blevet legende let at udveksle data mellem enhederne.