Gør hvert enkelt aftensmåltid til noget særligt med et par lette gourmetfinesser

20 oct, 2011

Det fælles aftensmåltid, hvor hele familien er samlet, har mange nyttige funktioner, lige fra at lindre stress til at lære den yngste i flokken nye ord. Men i disse travle tider er det fristende at haste gennem måltidet i stedet for at nyde oplevelsen. Styrk familiebåndene ved middagsbordet med hurtige og nemme gourmetfinesser, der gør hvert enkelt aftensmåltid til noget særligt.

Varm op til middagen

Der er intet som duften af nybagt brød, der fortæller familien (og deres maver), at aftensmaden snart er klar. Og du behøver ikke at stå hele eftermiddagen med dej op til albuerne for at skabe den effekt. Her er et par lidt nemmere muligheder:

  • • Den nemme løsning: I supermarkedet kan du købe bolledej, der allerede er formet og lige til at sætte i ovnen − det giver en dejlig duft af nybagt brød i køkkenet uden særlig meget forarbejde. Og med Samsungs ovn med to kamre kan du bage bollerne i det ene ovnkammer, samtidig med at du steger kyllingen i det andet. Den separate temperaturstyring gør, at du kan tilberede begge dele på samme tid.

  • • Den virkelig nemme løsning: Indstil en lav ovn, eller endnu bedre en EZ Warming Drawer (som fås i nogle Samsung-ovne), på medium varme − så kan du hurtigt varme boller eller et brød fra supermarkedet eller din lokale bager.

Som at være på restaurant

De mindste detaljer kan gøre et måltid til noget helt særligt. Prøv disse restaurantfinesser derhjemme:

  • • Opgradér din peberkværn. Der er en verden til forskel fra et glas med malet peber og friskkværnet peber fra en lækker peberkværn. Lad ungerne lege tjener − de kan skiftes til at være den, der kværner peber på maden.

  • • Varm tallerknerne op − det holder maden varm længere. Det er let at gøre, hvis du har en varmeskuffe i ovnen − så stiller du den bare på lav varme. Har du ikke en varmeskuffe, kan du skylle tallerknerne under kogende vand og tørre dem, lige før de skal bruges.

  • • Hvad med et olieskift? Bruger du normalt smør på brødet, kan du sætte små skåle på bordet med ekstra jomfruolivenolie til at dyppe brødet i.

Pynt tallerknerne med gode ting fra køleskabet eller spisekammeret

Pynt tallerknerne med gode ting fra køleskabet eller spisekammeret

Giv middagstallerknen et farvepift og lidt mere smag med hurtigt og nemt tilbehør. Brug, hvad du har ved hånden, og lad børnene og din ægtefælle finde deres indre kok frem og bruge fantasien til at pynte tallerknen med. Her er nogle gode idéer at begynde med:

  • • Udvid din urte- og grøntsagspalet. Persille er klassisk tilbehør, men vær ikke bange for at bruge andre sprøde og lækre urter og grøntsager til at pynte tallerknen med. Prøv med tynde ringe af grøn, rød eller gul peberfrugt, gulerodsstænger, appelsinskiver eller friske selleritoppe.

  • • Mal på tallerknen. Tegn streger eller prikker med sennep, ketchup, sojasauce eller andre lækre saucer, før du lægger maden på. Du kan også drysse tallerknen med paprika og køre en ren finger gennem det, så du får et stribet mønster.

  • • Sprødt og lækkert. Brug brødrester og den sidste stump ost til at lave hurtige lækre brødcroutoner, der kan drysses i suppen eller serveres til en gang chili eller stuvning. Riv osten hen over brødet, og lad det grille i ovnen, til osten er smeltet.

Varm mad − når familien er klar

Det kan være svært at få familiens program til at passe, når man gerne vil spise sammen på et bestemt tidspunkt. Uanset om I skal spise hjemmelavet mad eller takeaway, kan du servere det dampende varmt. Indstil varmeskuffen på høj varme − så har maden den perfekte temperatur, når det sidste familiemedlem kommer hjem fra arbejde, sport eller skole.

Gør du det lille ekstra ud af aftensmaden vil din familie − med hjælp fra din ovn − nyde samværet med hinanden omkring middagsbordet lige så meget, som den nyder maden i sig selv.