Professionelle displays – videncenter

18 oct, 2011

Alle store indkøb er en udfordring. Og alt det, der skal undersøges, før man har et grundlag for at træffe den rigtige beslutning, kan være den sværeste del. Fordi vi kunne se, hvor svært det er at få samlet alle de nødvendige informationer, har vi oprettet et videncenter – Samsung Knowledge Center. Her kan du få alle de oplysninger om professionelle displays, som du har brug for, for at kunne foretage dit indkøb i tillid til, at det er det rigtige valg.

Viden er magt

Uanset hvor spændende det måtte være at foretage et stort indkøb, er det også en udfordring. Det kan være meget svært at få indsamlet alle de informationer, der skal til, for at man kan træffe den rigtige beslutning (til den rette pris). Derfor har vi oprettet et videncenter – Samsung Knowledge Center – som er et sted, hvor du kan få alle de oplysninger om professionelle displays, som du har brug for, for at kunne foretage dit indkøb med fred i sindet og i tillid til, at det er det rigtige valg.

Videncentret kan f.eks. hjælpe dig med nyttige ”hvidbøger”, der indeholder alle oplysninger om fakta, statistikker og produktegenskaber. Der er også vejledninger til, hvordan de forskellige displays kan bruges, og sammenligninger af displays, der er beregnet til brug af den almindelige forbruger, og displays, der er beregnet til erhvervsmæssig brug mange timer om dagen.

Lysstærke displays

Større, stærkere, hurtigere. Det er egenskaber, der normalt forbindes med superhelte. Men når vi taler om digitale udendørs displays – eller indendørs badet i sollys – er disse egenskaber også afgørende. Selv om traditionelle displays til erhvervsbrug fungerer fint sammen med lysstofrør, kan det ekstra klare lys eller sollys forårsage omfattende skade – hvis man overhovedet kan læse, hvad der står på dem. Det dur ikke.

I hvidbogen “High-Brightness Displays” kan du læse om en case, der viser, hvorfor det er vigtigt at vælge et display med en højere lysstyrke og længere levetid. Disse displays har en højere kontrast, som gør det lettere at læse budskabet på skærmen, og kan ses fra større betragtningsvinkler. Selv om de er dyrere end de konventionelle displays, vil du måske blive overrasket over at se, hvor omkostningsbesparende de kan være.

Videovægge

Videovægge, som før i tiden var noget, der kun fandtes på messer og udstillinger, bliver i dag stadig mere og mere almindelige som følge af bedre teknologi og større omkostningseffektivitet. De bruges mest i situationer, hvor man udfører en form for kontrol, f.eks. i forbindelse med sikkerhed eller trafik, men de ses nu også i butikker og i bolig- og erhvervsejendomme. På det seneste er man også begyndt at bruge dem i store underholdningscentre, til at byde folk velkommen og som annonceringsmedie.

I hvidbogen “Video walls: The changing face of over-sized displays” kan du læse om, hvordan Samsung med sin patenterede teknologi har ændret udseendet, omkostningerne og levetiden på videodisplays. I hvidbogen kan du også se forskellige eksempler på brug af videovægge og måske blive inspireret til, hvordan du kan bruge dem til at dele information med dine medarbejdere og kunder.

Displays til erhvervsmæssig brug

Uanset om vi taler om et digitalt display til indgangspartiet i din virksomhed, som byder kunderne velkommen, eller om et display til en lufthavnsterminal, der ses af tusindvis af mennesker, er den type display, du vælger, afgørende for gengivelsen af data og video, levetiden og omkostningseffektiviteten.

I vores videncenter kan du se de fem vigtigste grunde til at vælge et professionelt display, der er beregnet til mange timers daglig brug. Du vil se forskellen mellem forbruger- og erhvervsdisplays, deres input og hardware, og hvordan det påvirker displayets ydelse. Og før du beslutter dig for at købe et display til erhvervsmæssig brug, kan du læse om, hvilke forskelle der er med hensyn til garanti, og hvordan ekstra funktioner kan hjælpe dig til ikke kun at forlænge displayets levetid, men også spare penge.