Relevante spørgsmål når det gælder hjemmebiografdesign

14 oct, 2011

Bliv din egen biografejer – Hjemmebiografer er det helt store hit inden for indretning af både store og små boliger. Fordelene behøves nok ikke skåret ud i pap: frihed til at se de film, du vil, når du har tid og lyst. Så uanset om din planlagte hjemmebiograf med storskærms-tv og højttalere skal forvises til et hjørne af dagligstuen eller fylde hele gildesalen i kælderen, så er hensigtsmæssig indretning af det benyttede værelse afgørende.

Hvilken type værelse er mest velegnet?

For mange mennesker er det naturlige sted at anbringe en hjemmebiograf i dagligstuen eller alrummet. Begge disse værelser kan uden videre forvandles til biografer blot ved at opsætte et ordentligt fladskærms-tv, et surround-stereoanlæg og/eller trådløse baghøjttalere. Men før du beslutter dig for, hvilket værelse din ny hjemmebiograf skal indrettes i, skal du kigge på det indfaldende naturlige lys og akustikken.

Afhængigt af, hvor meget lys, du ønsker eller kan acceptere i din biograf, skal du måske overveje total mørklægning med massive gardiner, persienner eller jalousier eller installation af en lysdæmper, som du finder i ethvert byggemarked. Tæpper til at dæmpe lydrefleksioner (ekko) er et stort plus. Hvis du synes, et væg-til-væg-tæppe lyder uoverskueligt, kan du opnå en tilfredsstillende virkning ved at udlægge et løst tæppe på det relevante gulvareal.

Hvordan optimeres lyden til værelset og stoleopstillingen?

Når du har fået den visuelle del af oplevelsen på plads, er tiden inde til at få styr på lydsiden, så tv-stuen bliver til en vaskeægte hjemmebiograf. Med surroundlyd hører du filmen på præcis den måde, instruktøren havde tænkt sig.

Det kan være praktisk at gå efter et komplet 3D-stereoanlæg med modtager og højttalere. Du opnår autentisk biograflyd med 7-højttalere plus en subwoofer (såkaldt 7.1-konfiguration). Det er dog muligt at opnå en acceptabel surroundlyd med fem højttalere, men så heller ikke færre: én midterhøjttaler, to fronthøjttalere og to bag- eller sidehøjttalere. Trådløse baghøjttalere giver oplevelsesmæssige fordele samt et æstetisk tiltalende udseende, og Samsungs lydbjælke-løsning, hvor 3D-lyden samles i én enhed plus en subwoofer, er perfekt til små værelser.

Så uanset hvilke valg, du træffer med hensyn til at indrette din egen hjemmebiograf, vil du fremover kunne indbyde slægt og venner til dine egne vildt forrygende filmkomsammener.