Få mere ud af dine spil med en SSD

08 nov, 2011

Er du som de fleste andre spillere, vil du udnytte enhver konkurrencefordel, du kan få (selvfølgelig inden for grænserne af god sportsånd). Men du er måske ikke opmærksom på en af de mest enkle og effektfulde måder, hvorpå du kan opgradere din PC? En SSD-disk kan give dig en hurtigere og bedre spilleoplevelse, uanset om du er hjemme eller på farten.

Et hemmeligt våben til optimering af dine spil

Når du overvejer at opgradere din PC’s ydelse, er harddisken måske ikke det første, du tænker på. De fleste spillere tænker først på at købe et nyere grafikkort eller flere RAM. Men hvad, hvis du har foretaget disse forbedringer, og du stadig ikke har den ydelse, der skal til? Er det så nødvendigt at udskifte hele systemet og investere i et nyt? Måske ikke. En SSD-disk kan tilføre nyt liv – og meget højere hastigheder – til dine spil.

Tun din PC med en Samsung-SSD

PC-spillene bliver mere krævende år for år. Selv hvis du har et forholdsvis nyt system, bliver du måske ind imellem nødt til at sænke spillets ydelsesspecifikationer bare for at kunne spille det. Og når du konkurrerer mod andre, kan et splitsekund gøre forskellen mellem sejr og nederlag. Samsungs SSD-diske (Solid State Drives) har en ydelse, der er fire gange så hurtig som konventionelle harddiske. Det betyder, at du kan forvente hurtigere loadtider, hurtigere responstider under spillet og færre gange, hvor du må lide nederlag.

Kunne du tænke dig at prøve denne form for opgradering, er det måske en ide at starte med Samsung SSD’ens Toggle NAND flash memory, som øger både læse- og skrivehastigheden, eller cachehukommelsen DDR2 SDRAM på 256 MB. Styreenheden 3-Core MCX Controller sikrer, at ydelsen til stadighed er konstant. Uanset om du forstår alle disse tekniske specifikationer eller ej, vil du få den samme konkurrencefordel.

Bygget til at være på farten

En SSD fra Samsung er udviklet som en let, men effektfuld opgradering til en desktop-PC, men er også bygget til, at du kan tage den med dig. Uanset om du tager din laptop med dig hen til en kammerat, et LAN-spillested, en spilkonference eller bare på ferie, er Samsungs SSD kompakt nok til, at du kan tage den med. Du skal bare lige huske at tjekke, hvad den lokale lov siger om at rejse med et ”skjult våben”.

Samsungs SSD’er er både lette og robuste. De indeholder ingen bevægelige dele, så de er særligt modstandsdygtige over for den slitage, der ikke kan undgås, når man bruger sin PC på farten. Som en ekstra sikkerhed – og måske for at gøre andre lidt misundelige – er de beskyttet af et robust kabinet i børstet aluminium.

Men du vil være temmelig ligeglad med det flotte udseende, hvis dit batteri står af lige i det kritiske øjeblik. Derfor bruger Samsungs SSD’er mindre strøm end konventionelle harddiske, hvilket giver dig længere batteritid til at kæmpe de store slag. For at opfylde alle de ønsker, du måtte have, fås diskene med flere forskellige antal GB.

Fokuser på spillet i stille omgivelser

Man ville aldrig spille spil på et bibliotek, men det er rart at vide, at man kunne, hvis man var nødt til det. Samsungs SSD’er afgiver praktisk talt ingen støj, hvilket gør, at du kan bruge dem selv i stille omgivelser. Uanset hvor du spiller, overdøver disken ikke de medrivende lyde fra spillet, såsom din modstanders udmattede bøn om nåde eller den gustne lyd af hans knogler, når de brækker.

En smartere løsning til maksimering af PC’ens ydelse

Somme tider giver de mest simple opgraderinger den største effekt. Du behøver slet ikke at åbne værktøjskassen for at få en gedigen saltvandsindsprøjtning til dine spil. Det er bare at tilslutte en Samsung-SDD, så er du et skridt foran. Det eneste problem, du står tilbage med, er at finde en, der tør spille med dig!