Den mest veludvikledeSSD til den ultratynde bærbare pc

En kompakt SSD med lavt strømforbrug, der er let og tynd til den ultratynde bærbare pc

Samsung er uden tvivl den førende SSD-producent

Som verdens førende inden for teknologi og hukommelsesprodukter tilbyder Samsung SSD'er, der er proppet med overlegen ydelse. Ved at kombinere de fineste hardwarekomponenter og innovative, stabile løsninger giver en Samsung-SSD en alt-i-en-løsning, der sikrer den bedste ydelse i verden. En bærbar pc, der er udstyret med en Samsung-SSD, kan udføre kommandoer hurtigt, og Samsungs SSD'er er det bedste valg til personer, der ønsker en build-to-order-pc, samt til virksomheder.

SSD 840 EVO mSATA er det smarte valg til de ultratynde bærbare pc'er

Samsungs SSD 840 EVO mSATA har taget den kompakte SSD til et nyt niveau. Denne tynde og ekstremt lette SSD kombinerer de bedste SSD-teknologier fra Samsung 840 EVO og er specifikt designet til de ultratynde bærbare pc'er. Derudover leverer 840 EVO mSATA en overlegen ydelse, der er hurtigere end nogensinde før, med Samsungs anden generation af 3-bit MLC-teknologi og enestående driftssikkerhed med selvovervågende funktioner. Udover disse spritnye funktioner kan de bærbare pc'er holde forbindelsen længere, de bruger mindre strøm, og de foretager øjeblikkelig backup fra dvaletilstanden. Ved blot at installere denne førsteklasses SSD 840 EVO mSATA på aktuelle bærbare pc'er, kan BTO-teknikere med sindsro bygge computere, der er skræddersyede til at imødekomme kundens krav til bedre ydelse, og it-lederne kan forbedre ydelsen på arbejdspladsen betragteligt.

  • Oplev en helt ny og
    hurtigere ydelse

    Ved at bruge den samme EVO-teknologi som i 840 EVO 2,5-tommers SSD, har 840 EVO mSATA den samme hurtigere sekventielle og gennemsnitlige læse- og skrivehastighed i hver eneste opgave. Samsungs 3-bit MLC NAND flash-hukommelse lagrer dataene mere effektivt og øger både hastighed og driftsikkerhed. Hvad enten det er tunge arbejdsopgaver, såsom redigering af videofiler, eller en enkelt opgave som en virusscanning, afvikler 840 EVO mSATA hver eneste opgave nemt og hurtigt. Multitasking er et nemt job for denne SSD, så brugerne kan redigere omfangsrige mediedokumenter, mens de kontrollerer konstant skiftende data.

    Med Samsungs innovative TurboWrite-teknologi booster 840 EVO mSATA endvidere den sekventielle skrivehastighed. Drevets gennemsnitlige læsehastighed til lette arbejdsopgaver (QD1) er 10 000 input- / output-handlinger pr. sekund (IOPS), hvilket er branchens bedste. For at forbedre systemydelsen kan brugerne aktivere RAPID mode i Samsungs Magician-software for at bruge pc'ernes frie DRAM som cache. Med installationen af den højtydende Samsung SSD 840 EVO mSATA føres arbejdsmiljøet ved computerbrug til helt nye ydelsesniveauer.

  • Intet behov for at gå på kompromis med kapaciteten på grund af størrelsen

    Du behøver ikke at bekymre dig om, at der er sparet på kapaciteten i denne bekvemt, tynde formfaktor. Skønt det er en letvægter, når vi taler om størrelse, har 840 EVO mSATA en meget stor kapacitet. Den kan prale af de samme kapacitetsmuligheder som den større 2,5 tommers 840 EVO, den er bare meget tyndere (2,75 mm / 0,11 tommer) og meget lettere (8,5 g / 0,3 pund), og den er det smarte valg til ultratynde bærbare pc'er. Med det brede udvalg af funktioner lige fra den almindelige 120 GB til den rummelige 1TB - den eneste rigtige 1TB-kapacitet blandt SSD'er - tilbyder 840 EVO mSATA den perfekte SSD til de brugerdefinerede behov og arbejdspladserne. Med rigelig plads på helt op til 1TB tilfredsstiller 840 EVO mSATA de omfattende lagringsbehov for både individuelle brugere og virksomheder. 840 EVO mSATA giver endvidere mulighed for at køre det ægte 1TB-drev i computeren, frem for de tidligere 960GB SSD'er, der er mærket som "1TB-drev". Samsungs SSD'er, der er bygget til ydelse og driftsikkerhed, er det bedste valg for BTO-kunder og virksomhedens it-ansatte.

  • Brugerne af bærbare pc'er får længere batterilevetid, så de kan holde sig opkoblede i længere tid

    Computerbrugsmiljøet er mere mobilt end nogensinde før, og når laptop-brugerne er på farten, er det sidste, de ønsker, at løbe tør for strøm under et møde, eller mens de spiller, så de skal fare rundt efter en stikkontakt. Med Samsung 840 EVO mSATA kan de forblive opkoblet i længere tid og starte hurtigere op takket være enhedens dvalefunktion (DEVSLP). Laptoppen skal ikke længere i standby-tilstand for at spare på batteriet, og man skal heller ikke vente på, at den starter op igen. Laptopbrugerne kan drage fuld fordel af deres AOAC-livsstil (always on, always connected (altid på, altid tilsluttet)), hvad enten de arbejder eller spiller.

  • Beskyt data
    med en sikker krypteringsmaskine

    Når en bærbar pc tages med på farten, gør den både arbejds- og personlige oplysninger mere sårbare. Men der er ingen grund til bekymring, for sikkerhedsteknologien på 840 EVO mSATA’s Self-Encrypting Drive (SED) sørger for, at dataene er i trygge hænder hele tiden. Drevet inkluderer en AES 256 bit hardwarebaseret krypteringsmaskine, der skal sikre, at personlige filer er sikre, også selvom den bærbare pc bliver væk. Da den er hardwarebaseret, sikrer krypteringsmaskinen dataene uden den ydelsesforringelse, der kan opstå med softwarebaseret kryptering. 840 EVO mSATA er også kompatibel med avancerede sikkerhedsstyringsspecifikationer (TCG Opal og IEEE 1667), så den kan styres af en sikkerhedsstyringsløsning og brugertilpassede indstillinger.

  • Uovertruffen driftssikkerhed til konsekvent høj ydelse

    Samsung 840 EVO mSATA kan håndtere de fleste dagligdags- eller arbejdssituationer, herunder stød, vibrationer og høje temperaturer. Med sin robuste styrke kan 840 EVO mSATA prale af en utrolig lang levetid og en meget lav fejlrate som følge af Samsungs unikke teknologier som eksempelvis TurboWrite. Derudover tilbyder Samsung 3 års garanti.

    840 EVO mSATA's driftsikkerhed gælder ikke kun det udvendige. 840 EVO mSATA, der er udstyret med Advanced Signal Processing, retter automatisk fejl, så man ikke skal bekymre sig så meget om datastabiliteten. Derudover kan brugeren spore SSD'ens levetidsstatus med Samsungs Magician-softwaren, der er en styringsfunktion, der er designet til at arbejde med alle Samsungs SSD-produkter. Samsung Self-Monitoring Analysis & Reporting Technology (SMART) gør, at Samsung Magician advarer laptopbrugeren om uforudsete fejl, inden de opstår, så de kan udbedres, før de bliver til egentlige fejl.

    Desuden overvåger Samsungs Dynamic Thermal Guard Algorithm i 840 EVO mSATA’s firmware SSD'ens temperatur og modvirker overophedning. Når SSD'en udsættes for varmt vejr eller ekstreme temperaturer, styrer algoritmen SSD'ens strømforsyning, så den holdes afkølet. Med 840 EVO mSATA bliver laptoppen lettere og mere energibesparende, hvilket gør det nemmere at tage den med sig.

  • Integreret løsning
    ved kombination af komponenter af den bedste kvalitet

    På samme måde som lækre retter er fremstillet af de bedste råvarer, kombinerer Samsung de fineste komponenter for at skabe SSD'er af meget høj kvalitet. Samsung bruger NAND flash-hukommelseschips af bedste kvalitet fra deres egen produktion til deres SSD'er. Det er kun chippen af den bedste kvalitet, med den bedste ydeevne og den længste levetid, der anvendes i SSD'erne, da det er den mest krævende af hukommelsesapplikationerne. Det, at alle komponenterne, herunder kontroller og DRAM, produceres af Samsung, bidrager til at sikre SSD'ernes høje kvalitet. Avanceret ny firmware, der optimerer den måde, komponenterne passer sammen på, har gjort det muligt for Samsung at skabe den rigtige kombination, der får den bærbare computer til at levere en ydelse og driftssikkerhed helt i top. BTO-teknikere og it-ledere kan vælge førsteklasses Samsung SSD'er til deres kunders og virksomheders laptops, der er bygget til ydelse og driftssikkerhed.

  • Beskyt den bærbare computers ydelse mod overophedning

    Når brugerne fordyber sig i deres arbejde eller spiller deres yndlingsspil, bemærker de måske ikke, at deres pc er brændende varm og har svært ved at følge med. Med 840 EVO mSATA forbliver pc'en nedkølet, også selv om den af og til er på overarbejde. 840 EVO mSATA inkluderer Dynamic Thermal Guard-beskyttelse, der overvåger og opretholder de optimale driftstemperaturer for drevet. Droslingfunktionen kan sænke SSD'ens temperatur, når det er nødvendigt, for at beskytte data og sikre laptoppens reaktionsevne.