Samsung MultiXpress 7 beviser sin pålidelighed og hastighed
“MX7 er en af de bedste maskiner, jeg nogensinde har testet og en af de mest pålidelige, jeg nogensinde har prøvet,” siger Andy Slawetsky, President i Industry Analysts. “Kopimaskinen, der udskriver 60 sider pr. minut i sort/hvid, blev bedt om at udskrive tusindvis af sider hver eneste dag uden at kræve et eneste ikke-planlagt eftersyn. Den har en imponerende papirkapacitet, både set ud fra et input- og et output-perspektiv, og scanningshastigheden er vanvittig hurtig. Samtidig leverer dokumentsorteren mere end det, der loves, og touchskærmen er ganske enkelt i verdensklasse.”
Anerkendelsen blev givet for udskrifter ved milepæle på henholdsvis 250.000, 500.000 og 750.000 kopier. Industry Analysts noterede følgende: tid for kopiering/udskrivning af første side (sorteret/ikke-sorteret), antal scannede sider pr. minut (enkeltsidet, dobbeltsidet) og tid for helt færdige udskriftsjob (DOC, PPT, PDF og store PDF).
“Vi er meget stolte over at blive anerkendt af Industry Analysts for pålideligheden af vores flagskib i MX7-serien,” siger Matt Smith, Vice President, Printing Solutions, Samsung Electronics America. “Denne udmærkelse er et bevis på, hvor stor vægt vi lægger på at udvikle produkter, der lever op til vores forhandleres forventninger og deres kunders behov. Samsung og vores forhandlere har en fælles målsætning om at levere pålidelig teknologi, der løser erhvervslivets forretningsmæssige udfordringer hver dag.”