Evolutionen inden for TV

SUHD TV 360°design  

Det at se TV er en selvfølge for de fleste. At sætte sig til at se en spændende film med lidt lækkert at spise og drikke inden for rækkevidde er for de fleste en klassisk måde at slappe af på efter en hård arbejdsuge. Eller inviter vennerne til at se en finalekamp på dit store og ultratynde TV. Det er endnu en grund til at tænde for TV'et. Nu kan du se film og TV-serier i høj kvalitet på vores nye Samsung SUHD TV. Quantum dot Display gør, at alt, hvad der vises på TV-skærmen, bliver mere virkelighedstro. Men sådan har det ikke altid været. Teknologien har udviklet sig enormt siden det sort/hvide TV's dage, og for den sags skyld også siden farve-TV'et så dagens lys.

Evolutionen inden for TV

Mekanisk TV

Ingen kan med sikkerhed sige, hvem der opfandt TV'et. Udviklingen skete sideløbende igennem flere årtier på flere forskellige kontinenter. Men det er alment anerkendt, at de første TV-billeder blev produceret i 1920'erne, og at de første TV-apparater blev fremstillet i 1930'erne. De var meget begrænsede med hensyn til billedkvalitet og skærmstørrelse. Skærmene var knap tre centimeter brede, og billedet var sløret og med orangerøde nuancer. Ultra HD TV lå langt ude i fremtiden, og de første TV-apparater blev aldrig interessante som forbrugerprodukter.

Evolutionen inden for TV

Elektronisk TV

Det var først med det elektroniske TV's indtog, at TV'et begyndte at vise potentiale til at blive fremtidens naturlige samlingspunkt i vores dagligstue. Med katodestrålerør, som skabte TV-billedet, holdt den 21-årige Philo Taylor Farnsworth verdens første demonstration af elektronisk television i år 1927. Det første billede, der blev sendt, var en ret linje. Kigger man i stedet på den utroligt realistiske billedkvalitet på nutidens Samsung Quantum dot Display, må man unægtelig sige, at udviklingen har været imponerende.

Evolutionen inden for TV

Det første TV-program

TV'et ville formentlig slet ikke eksistere i dag, hvis ikke det var for alle de programmer, som vi bruger så meget tid på at se, og som ind imellem kan skabe diskussion under frokosten på jobbet. Det første TV-drama blev vist i 1928. Det var en temmelig dramatisk historie. Handlingen drejede sig om en russisk spion og en britisk diplomat. ”The Queen’s Messenger” havde alt, hvad der skulle til for at skabe spænding: pistoler, dolke, gift og blod. Det var naturligvis længe inden, der var noget, der hed fladskærms-TV, Ultra HD TV Quantum dot Display og farve-TV. De første TV-skærme var så små, at man ikke kunne se meget mere end en hånd eller et ansigt ad gangen.

Evolutionen inden for TV

Den første direkte udsendelse fra en idrætsbegivenhed

I år1936 blev de olympiske lege holdt i Berlin. Det var første gang, der blev sendt en direkte udsendelse fra en idrætsbegivenhed på TV. I alt 72 timers direkte udsendelse blev der vist fra de forskellige idrætsgrene i den olympiske by, og udsendelserne blev set af omkring 150.000 personer i særlige visningslokaler, der blev kaldt ”offentlige televisionskontorer” i Berlin og Potsdam. De olympiske lege i Rom i 1960 var de første, hvor der blev sendt direkte fra til Europa, og de olympiske lege i Tokyo i 1964 var de første, hvor der blev sendt direkte fra til hele verden.

Evolutionen inden for TV

Farve-TV

Man begyndte at eksperimentere med at producere farvebilleder ved hjælp af tre monokrome billeder næsten umiddelbart efter, at det første sort/hvide TV-apparat var fremstillet. Verdens første TV-udsendelse i farver blev vist allerede året efter, at det elektroniske TV blev demonstreret for første gang. Bag udsendelsen stod den skotske opfinder John Baird, for hvem det også lykkedes at lave verdens første TV-udsendelse i farver 10 år senere, i 1938. Men farveudsendelser blev ikke almindelige før i midten af 1950'erne, og der skulle gå yderligere to årtier, inden farve-TV'et nåede ud til hele verden. Datidens TV-apparater var desuden ekstremt tunge. Der skulle gå mange år, før nutidens tynde og lette TV-apparater kom på markedet.

Evolutionen inden for TV

Det første menneske på månen

Mens farve-TV'et langsomt blev mere udbredt, blev der skrevet historie i rummet. Den 20. juli 1969 landede rumfartøjet Apollo 11 på månen. Begivenheden blev vist i en direkte udsendelse over hele verden. Mens en femtedel af jordens befolkning satte sig til rette rundt om TV-apparaterne, satte Neil Armstrong det første menneskelige fodaftryk på månens overflade med de ord, der gik over i historien: ”That’s one small step for man, one giant leap for mankind”.

Evolutionen inden for TV

Samsungs første TV

Samsung Electronics blev grundlagt i 1970, og på det tidspunkt solgte man udelukkende hjemmeelektronik. Men samme år – med kun 45 ansatte - udviklede Samsung sit første TV-apparat – et sort/hvid 12-tommer TV, som fik navnet P-3202. Og det varede ikke længe, før virksomheden blev markedsførende inden for TV-apparater. I 1976 solgte Samsung over en million enheder, alene i Korea. To år senere havde Samsung en produktion på 4 millioner TV-apparater, og virksomheden var blevet verdens største producent af sort/hvide TV-apparater. I 1989 havde Samsung en produktion på i alt 20 millioner enheder.

Evolutionen inden for TV

Digital-TV

Det første skridt i televisionens teknologiske udvikling siden farve-TV'et var digital-TV'et. Billedkvaliteten var uden sidestykke. Digital-TV var ganske enkelt bare bedre. Da MPEG-2-formatet blev verdensstandard, var Samsung klar. Samsung begyndte at massefremstille verdens første digital-TV og lancerede den ikoniske model ”Bordeaux” i 2006. Efter lanceringen af LED-TV'et i 2009, blev 2010 året, hvor Smart TV'et kom på banen. Endelig var TV-apparaterne blevet både flotte og smarte. I 2013 skabte Samsung store overskrifter med sit første buede TV.

Evolutionen inden for TV

Samsung SUHD TV

Det er den udvikling, der har været frem til de ultratynde, Ultra HD TV'er, vi ser i dag, bl.a. Samsung SUHD TV med HDR (High Dynamic Range). Med Quantum dot-teknologien producerer UHD TV'et op til 64 gange flere farvevariationer end et konventionelt TV-panel med 8-bit – det svarer til omkring en milliard farvenuancer. Med et Quantum dot display får du desuden HDR (op til HDR 1000), som fremhæver nuancerne og detaljerne i de lyseste og mørkeste billedpartier. Du får i princippet adgang til alle farver og detaljer i verden hjemme i din egen dagligstue.

Fra Beatles til Berlinmurens fald over terroristangrebene den 11. september og til verdens hurtigste løbere, der slår deres egen verdensrekord – TV'et har været et uundværligt redskab til at sprede de mest uforglemmelige øjeblikke over hele verden. Og med den hurtige udvikling inden for TV-teknologien har vi nu TV-apparater som f.eks. SUHD TV med en utroligt virkelighedstro billedkvalitet, som gør, at man ville ønske, at man kunne have set Neil Armstrongs første skridt på månen i Ultra HD. Men på den anden side er der så meget andet i universet, der stadig er uudforsket. Hvem ved, måske bliver den næste store begivenhed den første bemandede rumrejse til Mars.


Gå tilbage til Udforsk

Copyright© 1995-2016 SAMSUNG All Rights Reserved.