Hvorfor SUHD TV?

SUHD TV with quantum dot display den 29. februar 2016

Hvis du står for at skulle have nyt TV, skal du vælge et, der får dig til at sige "wow". Men så hurtigt som udviklingen går inden for TV-teknologi og design kan det være svært at vide, hvilket TV der er det bedste. Vælger du et SUHD TV fra Samsung med Quantum dot Display, kan du være sikker på at få en helt fantastisk oplevelse. Det fungerer som et mediecenter, der både ser flot ud, og som leverer på alle punkter – fra billedkvalitet til design.

Quantum dot – Quantum hvad for noget?

Billedkvaliteten er det allervigtigste, når du skal vælge nyt TV. Men det kan somme tider være svært at følge med i udviklingen og vide, hvad der er bedst. For at gøre livet lettere har vi udviklet et TV, som yder det allerbedste, når vi taler om billedkvalitet. Nemlig Quantum dot Display.

“En fantastisk billedkvalitet med endnu flere farver: rødere røde, grønnere grønne og endnu dybere sorte nuancer”

Quantum dot Display behandler farverne på et grundlæggende niveau. Men hvad betyder Quantum dot Display egentlig, ud over at det er et navn, der får en til at tænke på James Bond, og som dækker over en teknologi, der påvirker billedkvaliteten?

I praksis er ”Quantum dots” ekstremt små nanopartikler, som afgiver varierende farver, alt efter hvor store de er – mindre punkter er blå, større er røde. SUHD TV anvender disse små punkter som en ren, hvid lyskilde for at skabe ekstremt naturtro og klare farver. Disse små Quantum dots er blevet kombineret med et 10-bit panel, så du får 64 gange flere farvevariationer set i forhold til et konventionelt TV, dvs. helt op til en milliard farvenuancer. Det betyder, at Quantum dot Display-teknologien giver en perfekt billedkvalitet med endnu flere farver: rødere røde, grønnere grønne og endnu dybere sorte nuancer.

Nok om farverne, nu skal vi tale om kontraster. Teknisk set giver HDR-teknologien et bedre kontrastniveau. Men det er en stor misforståelse at sige, at alle HDR TV-apparater er ens. Den maksimale lysstyrke er et udtryk for den lysstyrke, som et TV kan afgive, og vores SUHD TV med Quantum dot Display anvender HDR med en lysstyrke på op til 1.000 nit. Du får med andre ord en endnu højere kontrast, hvilket gør de lyse billedpartier endnu lysere og de mørke endnu mørkere, så detaljer, der normalt er usynlige for øjet, nu kan ses. Ultra Black-teknologien i SUHD TV forbedrer kontrasten yderligere ved at absorbere eksternt lys for at mindske refleksionerne fra TV-skærmen. Det betyder, at du altid ser TV-billedet klart og tydeligt, uanset hvilke lysforhold der er i rummet.

Med andre ord får Quantum dot Display selv de mindste detaljer i billedet til at træde frem.

Billedkvaliteten er ikke alt

Når du skal vælge, hvilket TV du skal købe, skal du også tænke over, hvor smart dit TV skal være. Vælger du et SUHD TV, kan du være sikker på, at det virkelig lever op til sit omdømme som ”smart”. SUHD TV'et er supernemt at koble sammen med andre enheder og tjenester og gør det muligt at tilslutte og få hurtig adgang til materiale fra forskellige kilder via et enkelt accesspunkt – Smart Hub.

“Hurtig og nem tilslutning til andre enheder”

Tidligere var man nødt til at tilslutte en streamingapp, vente på, at den startede op, og derefter vælge, hvad man ville se. Med Smart Hub på SUHD TV kan du nemt markere f.eks. Netflix, så får du vist alt indhold fra Netflix på skærmen. Er der noget, du har lyst til at se? Du behøver hverken at bladre eller vælge – indholdet kan afspilles direkte. På et SUHD TV er det ren barneleg at navigere mellem alle dine enheder og alt dit indhold direkte på TV'et.

ser en sportsudsendelse på SUHD TV

Afspil repriser fra de bedste mål i storkampene. Skift uden videre fra actionfilm til familiefilm, når det er filmaften. Spil de nyeste spil uden spilkonsol direkte fra Smart Hub.

SUHD TV design

Det enorme udbud af underholdning betyder, at du helt sikkert finder noget, du vil elske at se, men kan man også elske selve skærmen? Et TV bliver ofte det centrale punkt i rummet. Når du skal investere i et nyt TV, er det en god ide at vælge rene linjer. SUHD TV'et er med sit rene og elegante design perfekt, da det passer ind i de fleste indretninger.

“Elegant og ultramoderne design 360˚ rundt”
SUHD TV design i dagligstuen

De nyeste modeller af SUHD TV er både flotte og funktionelle – utroligt tynde med en elegant og ren bagside og en skærm med en ekstremt tynd ramme. Elegant og ultramoderne design 360˚ rundt. Et flot TV kan tage din indretning til et helt nyt niveau.

Tænk på følgende tre ting, når du overvejer at anskaffe dig et nyt TV. Får jeg den bedste billedkvalitet? Får jeg adgang til forskelligt indhold fra tilsluttede enheder? Og hvordan vil det nye TV se ud i mit hjem? Du kan være sikker på at gøre et godt køb, hvis du investerer i et TV, der får dig til at sige ”wow”, når vi taler om billedkvalitet, design og tilslutningsmuligheder.


Gå tilbage til Udforsk

Copyright© 1995-2016 SAMSUNG All Rights Reserved.