Virtuelle situationer i trafikken lærer unge, hvor vigtigt det er at holde øjnene på vejen.

Af Samsung Nordic 04.11.2016

360 Virtual Reality 360 Trafiksikkerhed

Samsung, Innovation, VR, Virtual Reality, Trafik, Trafiksikkerhed, trafikundervisning, ulykker i trafikken

Uopmærksomhed, når man cykler, kan få alvorlige konsekvenser. Ikke mindst i trafikken. Ved hjælp af virtual reality (VR) får unge i Holland nu mulighed for at opleve, hvor vigtigt det er at være opmærksom i trafikken.

Samsung har altid været en drivende kraft inden for digital og mobil teknologi. Helt fra starten har det været vores udtalte ambition at udvikle teknologi, der gør en reel forskel, og at arbejde
for et bedre samfund. Det er en af grundene til, at vi nu satser stort på VR.

Da virtual reality første gang blev populært i begyndelsen af 90'erne var oplevelsen ganske vist virtuel, men ikke særlig virkelig. Nu er den en helt anden, og det har udvidet anvendelsesområderne betydeligt. Tidligere blev VR først og fremmest forbundet med spil, men i dag kan det bruges til alt fra uddannelse til sygepleje. Siden lanceringen af Samsungs Gear VR har teknologien været brugt til at give os et indblik i andre menneskers virkelighed, f.eks. hverdagen i en flygtningelejr i Jordan, og som digital svømmeskole for børn, der er bange for vand.

Yderligere et eksempel på, hvordan VR kan anvendes, kommer nu fra Holland, hvor Samsung sammen med VR-studiet WeMakeVR og trafiksikkerhedsorganisationen VVN har udviklet appen og spillet “Beat the Street”.

beat-the-street-app

Spillet er udviklet for at lære unge over 13 år (i dag den anbefalede minimumsalder for brug af VR) om trafiksikkerhed og lade dem opleve, hvor let – og hurtigt – der kan ske ulykker, hvis man ikke er opmærksom. I Beat the Street stilles deltageren over for en række udfordrende rafiksituationer og mere eller mindre svære valg. Hvad gør man f.eks., hvis telefonen ringer, mens man cykler og nærmer sig et kryds?

Selv om spillet lige nu kun findes i Holland, giver det et fingerpeg om, hvordan fremtidens trafikundervisning – i både grundskolerne og køreskolerne – måske kan komme til at omfatte både teori, praksis og virtuel virkelighed.