Træd ind i andres virkelighed med virtual reality

Af Samsung Nordic 09.10.2016

360 360 Smartphone Virtual Reality

Virtual reality, Samsung, teste, VR, test,

I de seneste år har virtual reality (VR) været på alles læber, og interessen for den nye teknologi er lige nu større end nogensinde.

Det mest spændende ved VR er måske, at det kan bruges på så mange forskellige måder. Udviklingen af VR er også i fuld gang inden for mange forskellige områder – fra sygehuse og universiteter til spilproducenter og forlystelsesparker.

Et eksempel på, hvad VR kan gøre, er filmen "Clouds over Sidra", hvor man får mulighed for at besøge en flygtningelejr i Jordan. En stærk oplevelse, hvor brugeren pludselig befinder sig i en virkelighed langt fra sin egen.

Elin Wallberg, som er Corporate Citizenship Officer hos Samsung, fortæller om, hvordan målet er at forandre samfundet ved hjælp af VR.

Hvorfor fokuserer Samsung i så høj grad på VR?

Samsung har altid været en innovativ drivkraft inden for digital og mobil teknologi, så at fokus nu er på VR, er ikke overraskende. Jeg ser VR som et unikt medie, der vil forandre verden og rive mange mure ned på en måde, som ingen andre medier har kunnet. Det, vi ser nu, er kun begyndelsen. Vi har en utroligt spændende fremtid foran os, hvor VR vil blive anvendt inden for en række områder som f.eks. sundhed, læring og uddannelse og i næsten alle brancher.

Inden for hvilke områder forventes den største nytteværdi af VR-teknologien at ligge?

Virkningen af VR kan være meget stærk, og det kan næsten føles som en virkelig oplevelse. Man kan sige, at hjernen opfatter det, som om vi har været med i virkeligheden. Men vi er først og fremmest interesserede i mulighederne for at føre mennesker sammen og kunne forklare komplekse sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå.

Kan du give nogle eksempler på det?

Klimaforandringerne er et godt eksempel. Vi er alle bevidste om problemet, og der er ingen mangel på informationer, men det kan alligevel være svært at forstå og overskue de konsekvenser, som fremtiden kan bringe. Med VR kan vi flytte os ud i fremtiden og se det hele med vores egne øjne. Når vi taler om at skabe stærke følelser og indtryk, er potentialet enormt. Det er ikke for ingenting, at VR er blevet kaldt en empatimaskine – noget vi hos Samsung vil bidrage til.

Hvor udbredt vil VR være om fem, ti år?

Hos Samsung ser vi ikke virtual reality som noget, der kommer til at ske i fremtiden. VR er her allerede. Vi ser, at brugen af VR er stærkt stigende i skoler, på sygehuse, inden for journalistik og storytelling samt i hjemmet. Med Samsung GearVR og Gear360 kan vores kunder bruge VR allerede i dag og optage deres egne film. Det rigtige boom, tror vi, kommer på det tidspunkt, hvor folk selv kan producere og streame eget materiale. Noget, der faktisk allerede er muligt!

Hvordan ville det kunne se ud?

Man kan f.eks. forestille sig, at et sygt barn, som skal ligge længe på sygehuset, når som helst vil kunne sige hej til dem derhjemme og være sammen med familien ved hjælp af VR. Barnet vil også kunne være tilstede i klasseværelset, være sammen med vennerne og følge med i timerne. Med virtual reality vil en masse, som egentlig ikke er fysisk muligt, blive muligt. Ligesom vi vil kunne rejse til andre verdener end vores egen, vil vi kunne opleve en virkelighed, som vi måske ellers aldrig ville have mulighed for at se.

Tror du, at VR nogensinde kommer til at kunne erstatte fysiske møder?

Nej, det tror jeg ikke. Selv om Samsung er en teknologivirksomhed, tror jeg, at vi alle har brug for at mødes ansigt til ansigt. Men som jeg har sagt tidligere, vil VR meget vel kunne hjælpe os til at forstå andre mennesker bedre og gøre os mere empatiske. Samsung tror ikke, at VR kommer til at erstatte mennesker. Men vi håber, at VR vil gøre os alle til bedre og mere forstående medborgere i verden.