Mød Epicenter

Af Samsung Nordic 08.09.2017

Social Innovation Startup Samarbejde

Epicenter

Samsung arbejder aktivt med at støtte startups og iværksættere, som ønsker at gøre verden bedre ved hjælp af innovation og teknologi. Vi tror på åben innovation, og at vi i samspil med andre kan skabe noget større og bedre, end vi kan alene. Innovationshuset Epicenter i Stockholm er et sådant mødested. Vi har mødt Patrick Mesterton, VD ved Epicenter.

1. Hvordan begyndte historien om Epicenter?
Ideen blev født i 2013 på en konference om byplanlægning i Stockholm. Vi ønskede at skabe et unikt økosystem med succesfulde digitale virksomheder og markedsledere, som kan fremme en holdbar udvikling for byer som Stockholm. 

2. Hvordan kan I bidrage til samfundet, og hvordan ser jeres fremtidsdrøm ud?
Globalisering og digitalisering kommer til at påvirke arbejdsmarkedet enormt. Det indebærer store udfordringer, når vi skal bygge fremtidens bæredygtige og blomstrende byer og samfund. Hos Epicenter har vi skabt et miljø, hvor hundredvis af virksomheder kan vokse og drage fordel af hinanden samt komme hurtigere ud på markedet. På sigt håber vi at kunne åbne flere Epicenter House of Innovation rundt om i verden.

3. Fortæl om samarbejdet med Samsung?
Epicenter og Samsung har haft et tæt samarbejde, siden Epicenter blev grundlagt i 2015. Samsung bidrager med digital teknologi som f.eks. VR, der anvendes i forbindelse med uddannelse af medlemmer og besøgende. Derudover bidrager Samsung med viden om markedet og forretningsdrift gennem seminarer og events, og sammen fremmer vi et stærkere klima for innovation.

4. Hvordan tror I, at den digitale udvikling vil kunne bidrage til at skabe en mere bæredygtig verden og et bedre liv for mennesker?
En øget digitalisering betyder, at viden bliver tilgængelig for flere. Det betyder så igen, at flere får chancen for at uddanne sig og kan være med til at udvikle og styrke vores samfund.

5. Hvor befinder Epicenter sig om 5 år?
Om 5 år har vi åbnet i alle de nordiske hovedstæder og i flere andre førende europæiske byer som f.eks. Amsterdam og Berlin.

Læs mere om Epicenter her: https://epicenterstockholm.com/