Strømpevidenskab for dummies

Af Samsung Nordic 04.11.2016

Social Innovation Innovation Social Innovation Miljø

Samsung, Innovation, Addwash, Vaskemaskine, vaske, lægge mere vasketøj i, stoppe vaskemaskinen, åbne døren, nødåbne

Forsvinder strømperne ofte sporløst for dig, når du vasker? Du er ikke den eneste! Problemet med strømper, der forsvinder fra vaskemaskiner og vasketøjskurve, er så almindeligt, at Samsung i Storbritannien nu har igangsat en undersøgelse for at forsøge at nå til bunds i, hvad dette mysterium egentlig skyldes.

I forbindelse med introduktionen af Samsungs nye vaskemaskine AddWash, som har en
dør, der gør det muligt at lægge mere tøj i under en igangværende vask, blev
2.000 britere bedt om at svare på en række spørgsmål om deres vaskevaner i
almindelighed og om deres strømper i særdeleshed. Det kom da frem, at der i
gennemsnit forsvinder 1,3 strømpe pr. person om måneden. Det skaber hvert år
millioner af strømper uden mage i skuffer og skabe.

På foranledning af Samsung i Storbritannien bad man en fysiolog og en statistiker om at undersøge fænomenet, og de kom frem til nogle interessante konklusioner. Bl.a. udviklede de en formel – The Sock loss index – som giver svar på, hvor stor risikoen er for at blive ramt af en forsvunden strømpe. Jo højere tallet er, jo større er risikoen.

To nøglefaktorer, som ifølge forskerne spiller en stor rolle, er antallet af strømper, som vaskes samtidig, samt hvor godt vasketøjet er sorteret. Hvert moment, f.eks. at sortere efter farve og temperatur, øger risikoen. Dertil kommer en række andre delforklaringer, som kan tilskrives den menneskelige faktor. F.eks. at mange ikke leder grundigt nok eller mener, at strømperne er en andens ansvar. Mere usandsynlige teorier, som at strømperne forsvinder i pludseligt opståede sorte huller, fandt man intet belæg for.

Infographic-MissingSock-index-calculate-Samsung

Hvor stor er risikoen for, at du bliver ramt? Det kan du nemt regne ud selv!

The Sock loss index:

X = (L+C)-(P x A) 

Forklaring:

L = Mængde vasketøj

Gang antal personer i husholdningen (p) med antal vaske om ugen (f)

C = Vasketøjets kompleksitet

Gang antallet af forskellige vaske (t) – f.eks. hvidt tøj, farvet tøj, sort tøj – om ugen med antallet af vaskede strømper (s)

P = Vaskeglæde

Angiv på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder “hader at vaske tøj” og 5 betyder “elsker at vaske tøj”

A = Opmærksomhedsgrad

Antallet af følgende fire trin, som gøres før vask: tjekke lommer, rulle ærmer ud, vende tøjet den rigtige vej, rette strømper ud 

Vil man gå et skridt længere, kan man også regne ud, hvor stor risikoen er for at miste en strømpe i løbet af en uge:

X = 0,38+(0.005 x L)+(0,0012 x C)-(0,0159 x P x A)3