Mobil tilgængelighed: Teknologi, som alle kan bruge

For at gøre det muligt for alle at bruge vores enheder har Samsung udviklet en lang række avancerede teknologiske løsninger. Med et intuitivt og brugervenligt design samt høj tilgængelighed kan alle, også mennesker, der har et handicap, let bruge vores enheder med alle de nye og spændende funktioner.

Vision

Samsung leverer innovative funktioner, der gør det muligt for dig at læse uden besvær og at få mest muligt ud af din enhed i enhver situation - også selv om du ikke kan se skærmen helt klart.

Højtlæsning

Ved at læse højt, hvad der står på skærmen, giver funktionen "Højtlæsning" dig meget bedre adgang til indholdet. Når du vælger en funktion på displayet, fortæller en stemme dig, hvilken funktion det er. Og vælger du at bruge funktionen "Højtlæsning", aktiveres også funktionen "Bevægelsesstyring", så du kan styre enheden med fingerfagter. Højtlæsningsfunktionen kan også læse forskelligt indhold på websider op for dig.

Skrifttypestørrelse

Du kan vælge en skrifttype fra størrelse 7* og opefter og indstille den, så den passer bedst til dit syn. Ved at tilpasse skrifttypestørrelsen til dit syn kan du læse indholdet uden problemer.

* Visse af funktionerne understøtter op til 6 skrifttypestørrelser i GALAXY Note 3.

* GALAXY S4 understøtter op til 5 skrifttypestørrelser.

Farvetilpasning

Er det vanskeligt for dig at læse informationerne på skærmen, kan du justere farverne. Når de forskellige farvevalg vises, kan de farver, du ikke ser helt klart, tilpasses eller finjusteres.

* Farverne på billeder kan variere alt efter indstillingerne.

Negative farver

Funktionen "Negative farver" finder og vælger automatisk de indstillinger, der er optimale for dit syn. Vælger du denne funktion, ændres sort til hvid, og hvid til sort, så det bliver lettere at læse.

Navigering med fagter

Funktionen "Fagter" gør det hurtigt og let at zoome ind og ud ved at banke let tre gange på displayet (gælder overalt på telefonen, bortset fra på tastaturet og navigationspanelet). Og når først du har zoomet ind, er det hurtigt og let at se et andet område på displayet ved at trække to fingre hen over det.

S Voice

S Voice er en anden funktion, som gør det let at bruge din enhed. Vælger du indstillingen "Håndfri", får du ikke kun læst indkomne beskeder højt, men kan også svare på dem med en stemmekommando og besvare opkald fra dine venner. Og hvis du vil se bestemte informationer eller køre applikationer, er det blot at sige "Hej GALAXY", når S Voice er slået til. Så er S Voice klar til at modtage dine instruktioner.

* Denne funktion kræver, at S Voice applikationen er aktiveret.

Gå til toppen af siden

Let at høre

Der er mange måder, hvorpå en "visualiseret lyd" kan gøre det lettere at høre, hvis man har en mindre god hørelse eller har mistet den helt. Selv om du bruger høreapparat, kan du f.eks. bruge funktioner som "Lydbalance", "Mono", "Sluk for alle lyde", "Lysnotifikation", "Tilpasning af lyd", og "Vibrering", som hjælper dig til at vide, at der er kommet en besked og sikre, at du ikke går glip af telefonopkald eller lydnotifikationer.

Kompatibilitet med høreapparater

Enheden er certificeret som kompatibel med høreapparater, hvilket sikrer, at du både kan bruge dit høreapparat og enheden på samme tid uden forstyrrelser (de bruger forskellige frekvenser, så du kan bruge enheden uden at det er nødvendigt at anskaffe ekstra udstyr).

Lydbalance

Funktionen "Lydbalance" er udviklet til mennesker, som ikke hører lige godt på begge ører. Den gør det muligt at indstille volumen i højre og venstre øre uafhængigt af hinanden.
"Lydbalance" bidrager til at skabe et lydmiljø i høretelefonerne, der er bekvemt og optimalt for dig.

Lysnotifikation

Hold øje med indkomne beskeder eller opkald ved hjælp af den blinkende lampe. Er funktionen "Lysnotifikation" slået til, blinker blitzen i kameraet på bagsiden af enheden for at fortælle dig, at du har fået et telefonopkald eller en besked.

Tilpas lyd

Med denne funktion kan du optimere lyden i dine høretelefoner til din høresans. Det er blot at tilslutte høretelefonerne til enheden, tage dem på, og trykke "Optimer". Det sikrer, at lydkvaliteten er optimeret til telefonopkald eller musik, alt efter den enkeltes hørelse, og at lyden altid er så god, som overhovedet muligt.

* Denne funktion vælges ved at gå ind under Indstillinger → Lyd.

Mono

Lider du af hørevanskeligheder i den ene side, har du mulighed for at vælge funktionen "Mono", som omdanner stereo til mono for at gøre det lettere for dig at opfange alle lydene fra de to kanaler. Det er en særlig nyttig funktion, hvis du kun kan høre på det ene øre.

Sluk for alle lyde

Har du slet ingen hørelse, ønsker du måske ikke, at andre mennesker skal høre lyden, når du modtager en meddelelse eller et opkald. Med denne funktion kan du slukke for alle lyde og notifikationer, så du undgår unødvendige lyde og kan bruge din enhed, uden at andre hører det.

Vibrering på forskellige måder

Har du svære høreproblemer, tilbyder vi en funktion, hvor du kan oprette forskellige vibrationer i stedet for ringetoner. I menuen under punktet "Vibrering" under lydindstillinger kan du oprette personlige vibrationer, der afspilles i ca. 10 sekunder. Du kan f.eks. oprette og gemme en vibrering for hver af dine venner i din telefonbog, så du ved, hvem det er, der ringer, så snart du mærker vibrationen, uden at det er nødvendigt at kigge på displayet.

* Denne funktion vælges ved at gå ind under Indstillinger → Lyd.

Gå til toppen af siden

Intuitiv brugergrænseflade

Synes du, at det er svært at bruge de forskellige fagter, kan du i stedet styre smartphonen ved hjælp af den intuitive grænseflade. Her kan du let foretage alle indstillinger og optimere din brugeroplevelse.

Hjælpemenu

Denne menu gør de forskellige funktioner lettere at bruge for dem, der af forskellige årsager har vanskeligt ved at bruge deres hænder. Ved hjælp af enkle berøringer (touch) får du adgang til funktioner, som normalt aktiveres ved at trykke på en knap eller ved at gøre bestemte fagter. Disse funktioner omfatter bl.a. Menu, Åbn notifikationsvindue, Hjem, Tilbage, Volumenindstillinger, Lås displayet, Genstart, Sluk enheden, Åbn enheden, Skærmbillede, Zoom ind / ud og Indstillinger.

Tryk og hold nede

Du kan redigere din hjemmeskærm ved hjælp af den menu, der vises, når du berører og holder fingeren nede et tomt sted på hjemmeskærmen et lille øjeblik.
Den tid, du skal holde fingeren nede, kan indstilles til Kort (0,5 sekunder), Middel (1 sekund) eller Lang (1,5 sekunder) under "Indstillinger". Du kan f.eks. ændre baggrundstapetet, tilføje apps og widgets, oprette mapper og redigere forskellige sider.

Easy Touch-funktion

Funktionen Easy Touch gør det muligt at stoppe f.eks. alarmen, eller at sætte den på snooze, stoppe kalendervisninger og andre alarmer samt at acceptere eller afvise indkommende opkald ved en let berøring (touch). Så i stedet for at skulle lade fingeren glide hen over skærmen, reagerer skærmen på en ganske let bevægelse med fingeren.

* Denne funktion fås på GALAXY Note 3 og GALAXY S4 (Android 4.3).

Gå til toppen af siden

Interaktion

Hvis du ofte kommer til at berøre skærmen utilsigtet, kan du styre touchresponsen i et bestemt område. Denne teknologi får skærmen til at reagere mere præcist på dine berøringer og hjælper dig til at gøre flere ting med kun én berøring.

Styring af utilsigtede berøringer

Du kan mindske antallet af fejl, som opstår på grund af utilsigtede berøringer, når du bruger en applikation. Hvis du trykker på "Hjem"-tasten og "Volumen"-tasten på samme tid, kan du definere et område på skærmen, som herefter ikke reagerer på utilsigtede berøringer. Men har du denne menu slået til, kan du ikke samtidig bruge funktionen "Autorotation" og knapperne på smartphonen.
App-notifikationer vil kun blive vist på notifikationssiden og i statuslinjen.

Gå til toppen af siden

Andet

Du behøver ikke at gå ind i alle menuerne, en efter en, for at ændre indstillingerne i din smartphone.
Ved at bruge funktionerne nedenfor kan du let besvare eller afslutte et opkald og vise eller bruge genveje ved at trykke på "Hjem"-knappen.

Besvare og afslutte opkald

Opkald kan besvares ved at trykke på "Hjem"-knappen eller med stemmestyring og kan afsluttes ved at trykke på "Tænd- / sluk"-knappen.

Vis genveje

Ved at trykke på og holde tænd- / slukknappen nede får du adgang til alle de forskellige indstillinger, der gør det lettere at bruge smartphonen, og til funktionen "Højtlæsning".
Når du vælger en genvej fra menuen "Vis genveje", bliver den vist på en liste. Det betyder, at du kan rulle ned igennem denne liste uden at skulle via menuindstillingerne, hvilket sparer tid og gør det lettere at bruge telefonen.

Gem indstillingerne på flere enheder

Du kan gemme, opdatere og dele dine indstillinger med andre enheder via NFC, Bluetooth, Wi-Fi Direct, Cloud, osv. Det gør det muligt for dig at bevare dit eksisterende brugermiljø, også selv om du udskifter din smartphone.

Gå til toppen af siden

※ Disse funktioner understøttes af GALAXY S4 og GALAXY Note 3.

※ Visse funktioner kan variere alt efter indstillingerne.