Mere plads og højere hastigheder - Forevig minderne med nye SD- og microSD-kort fra Samsung

16 oct, 2012

Med ekstra hukommelse bliver der skruet op for den mobile oplevelse. Gem flere billeder og andet indhold, og slip bekymringen om begrænset plads på din mobiltelefon, kamera, tablet eller bærbare computer.

Samsung, der er en af de førende producenter af hukommelseskort, er nu klar med en ny portefølje af SD- og mikroSD-kort, der består af tre serier: Standard, Plus og Pro, som alle gør det muligt at gemme store mængder af data hurtigt og sikkert.

      Pro - Optag video i 3D: Rigtige fagfolk vælger Pro. Med overlegen ydeevne, lagerkapacitet på op til 64 GB og høje hastigheder (UHS-1) kan man med et kort i pro-serien optage video i 3D.
      Plus – Ekstra plads på telefonen: For dig, der vil have plads til at optage og gemme videoer i HD-kvalitet, er Plus-serien velegnet. Plus-serien er også oplagt, hvis du vil have ekstra hukommelse til din smartphone eller tablet.
      Standard - Flere feriebilleder med hjem: Et hukommelseskort fra Standard-serien er et godt valg, hvis du vil have plads til en masse ekstra feriebilleder på dit digital kamera.

Robuste kort
De nye SD-kort er ekstra holdbare og klassificeret af Samsung som ”5-proof”, hvilket betyder, at kortene kan modstå høje temperaturer, stød, magnetisme og at ligge i vand i op til et døgn. SD- og micro-SD-kortene tager desuden ikke skade af røntgen, så du kan roligt tage dem med igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

Hurtig overførsel
Pro-serien både læser og skriver – eller gemmer og afspiller – ved usædvanlig høje hastigheder. Optag en video i HD og den er hurtigt gemt på kortet. Videoen kan straks efter afspilles, helt uden at hakke, idet SD-kortet læser med hastigheder på op til 80 MB/sek.

Fakta: Hukommelseskortet findes i både SD- og micro-SD-formater. Afhængig af serie og type øges kapaciteten med mellem 4 GB og 64 GB på mobiltelefoner, tablets, digital kameraer, videokameraer og computere. SD-kortene er ”5-proof” og micro-SD-kortene er ”4-proof”, hvilket betyder at de kan modstå vand, høje temperaturer, stød og røntgen. Overførselshastigheden er op til 40 MB/sek (skrive) og 80 MB/sek. (læse) afhængigt af serie og type. Kortene kommer med enten fem eller 10 års garanti og forventes i butikkerne i anden halvdel af oktober.

Pressekontakt:
Erik Juhlin, lyd og billede, hårde hvidevarer, erik.juhlin@samsung.se, 070 33 55 874
Rickard Andersson, telekom, IT, rickard.andersson@samsung.se, 070 604 44 51
Emilie Holmbo Jensen, PR-kontakt, emje@peoplegroup.dk, + 45 25 18 70 90
For produktudlån, kontakt venligst: samsung@relationspeople.dk
Nyheder via RSS: www.samsung.com/dk/aboutsamsung/rss/rssFeedList.do


Samsung Electronics Co Ltd., Korea, er en af verdens førende producenter af TV, memory chips, mobiltelefoner og tft-lcd-paneler med 220 000 ansatte i 68 lande inden for ni uafhængige forretningsområder. Omsætningen lød i 2011 på 143,1 milliarder US dollars. Samsung Electronics Nordic AB omsatte i 2011 for 8,43 milliarder kroner. Siden 1992 er den nordiske organisation vokset kraftigt, har i dag 420 medarbejdere og sælger den nyeste teknologi inden for mobiltelefoner, lyd og billede, IT-produkter og hårde hvidevarer.

downloade billederzip 3,10 MB