Disse købsbetingelser ("Købsbetingelser") gælder for samtlige købsaftaler, som du som erhvervsdrivende indgår med Samsung Electronics Nordic AB ("Samsung"), cvr-nr. 27110274, moms-nr. DK12087829, tlf.nr. +45 33 55 00 20, e-mailadresse shop.dk@samsung.com, World Trade Center Ballerup, Borupvang 3, 2750 Ballerup, www.samsung.com/dk/info/contactus, når du handler på Samsungs website https://shop.samsung.com/dk/business ("Website").

  • Indgåelse af købsaftale

    Når du afgiver en bestilling, accepterer du samtidig disse Købsbetingelser. Købsaftalen anses for indgået, når Samsung har bekræftet din bestilling ved at sende dig en ordrebekræftelse. Bekræftelsen sendes til den e-mailadresse, du har angivet ved bestillingen. Bemærk venligst, at for at kunne indgå aftale i henhold til disse Købsbetingelser med Samsung skal du være erhvervsdrivende. Ved at acceptere disse Købsbetingelser bekræfter du, at du er erhvervsdrivende. Aftalen kan kun indgås på dansk.

  • Priser og gebyrer

    Samtlige priser, der er anført på Websitet, er angivet i danske kroner (DKK) eksklusiv moms. De anførte priser er kun for selve varen, så der vil kunne blive opkrævet betaling for leveringsomkostninger og ekstra gebyrer afhængigt af den betalings- og leveringsmetode, du vælger, samt gebyrer for uafhentede pakker eller mislykket levering på leveringsadressen. De samlede omkostninger for din bestilling beregnes automatisk på grundlag af på dine valg og oplyses, før du afslutter din bestilling.

  • Betaling

    Betaling på Websitet sker via Samsungs samarbejdspartner Klarna AB, Sveavägen 46, 111 34 Stockholm, org.nr. 556737-0431 ("Klarna"). Gennem Klarna bliver du som kunde i Klarna Checkout tilbudt følgende betalingsmetode: Kortbetaling.


    a) Kortbetaling
    Klarna giver dig mulighed for at gennemføre bestillingen med betalings- og kreditkort, der er tilknyttet VISA eller MasterCard. Klarna er certificeret iht. Payment Card Industry Data Security Standard (PCI DSS), som er en sikkerhedsstandard, der er indført af Visa og MasterCard. Yderligere oplysninger samt Klarnas fuldstændige betingelser for kortbetaling kan du finde her.

  • Klarnas behandling af personoplysninger

    Klarna behandler først og fremmest personoplysninger med det formål at foretage identifikation, kundeanalyse, kreditkontrol, markedsføring og forretningsudvikling. Se Klarnas databeskyttelsespolitik for en nærmere beskrivelse af, hvordan Klarna behandler personoplysninger.

  • Forsalg og kampagner

    Samsung arrangerer indimellem forsalg af produkter, som endnu ikke findes til salg/ikke findes på lager. Den forventede leveringstid er skønsmæssigt fastsat og vil kunne blive opdateret, hvilket vil ske på den aktuelle produktside.

    I forbindelse med lejlighedsvise kampagner eller tilbud fraskriver Samsung sig ansvaret for udsolgte produkter samt eventuelle trykfejl. Såfremt det opdages, at der gøres forsøg på at udnytte tilbud på ulovlig vis, er Samsung berettiget til at annullere eller justere ordren.

  • Levering

    Samsung tilbyder flere forskellige leveringsalternativer. Hvilke leveringsalternativer der er tilgængelige for dig, afhænger af, hvor din virksomhed er beliggende, og hvilket produkt du køber. Samsung leverer dog ikke til Grønland og Færøerne. Du kan finde nærmere oplysninger om leveringsalternativerne nedenfor.

    Såfremt bestillingen afgives på en hverdag inden kl. 15:30 og ordrebekræftelse modtages fra Samsung (pr. e-mail), beregnes leveringstiden fra den dag. Såfremt bestillingen afgives efter kl. 15.30, beregnes leveringstiden fra og med førstkommende hverdag. For bestillinger, der indtastes på en helligdag, beregnes leveringstiden fra den første hverdag efter den pågældende helligdag.

    Pakker, der leveres via et fragtfirma, returneres til Samsung, hvis ikke de afhentes inden for 14 dage efter, at du har modtaget besked om pakkens ankomst. Den nødvendige tid til returnering og tilbagebetaling i sådanne situationer anslås at være op til 30 dage. Bemærk venligst, at Samsung kun kan tilbyde levering til adresser i Danmark ved køb på shop.samsung.com/dk.


    a) Levering til posthus eller fragtfirma
    Hvilket posthus eller fragtfirma der kan vælges, afhænger af din virksomheds postnummer. Leverancen vil kunne spores via det link, som du modtager pr. e-mail, når pakken forlader lageret. Når din pakke er klar til afhentning, giver vi dig besked via SMS. Du skal kunne fremvise gyldig legitimation ved afhentning af din pakke.

    Normal leveringstid er 1-3 hverdage, men for leverancer til visse postnumre, kan der blive tillagt yderligere leveringstid. Hvis du ikke har modtaget din bestilling efter 5 hverdage, bedes du kontakte Samsung Support på telefonnummer 701 404 24, så vi kan hjælpe dig.


    b) Brevlevering
    Brevlevering kan kun vælges for mindre varer med en værdi på under 500 DKK. Hvis brevet er for stort, vil du få besked herom, så du kan afhente pakken på dit nærmeste postudleveringssted.

    Normal leveringstid for brevleverancer er 1-4 hverdage, men for leverancer til visse postnumre, kan der blive tillagt yderligere leveringstid. Hvis du ikke har modtaget din bestilling efter 6 hverdage, bedes du kontakte Samsung Support på telefonnummer 701 404 24, så vi kan hjælpe dig.


    c) Levering til virksomhedsadressen (pakker)
    Levering (pakker) sker til din virksomheds yderdør. Du modtager en SMS om formiddagen med besked om, at din levering finder sted samme aften. Fragtmanden ringer dig op ca. 30 minutter inden leveringen på det oplyste telefonnummer. Du bedes i den forbindelse informere fragtmanden om alt, hvad der kan påvirke leveringen, f.eks. svært fremkommelig vej, portkode, etageplan, adgang til elevator, snæver/stejl trappeopgang m.m.

    Normal leveringstid ved levering til virksomhedsadressen (pakker) er 1-5 hverdage. Der vil kunne blive tillagt yderligere leveringstid ved levering til visse postnumre. Leverancen vil kunne spores via det link, som du modtager, når pakken forlader lageret.


    d) Leverering til virksomhedsadressen - kantsten (Bring)
    Levering til virksomhedens kantsten (Bring) sker til din virksomheds yderdør inden for det tidsinterval du har valgt i forbindelse med din bestilling. Fragtmanden ringer dig op ca. 30 minutter inden leveringen på det oplyste telefonnummer.

    Du bedes i den forbindelse informere fragtmanden om alt, hvad der kan påvirke leveringen, f.eks. svært fremkommelig vej, portkode, etageplan, adgang til elevator, snæver/stejl trappeopgang m.m. Du skal vise gyldig legitimation ved levering til virksomhedsadressen.

    Såfremt du har behov for at ændre tidsintervallet, skal det ske mindst én hverdag før den dato, hvor du har booket tid til levering.

    Normal leveringstid er 1-5 hverdage. Der vil kunne blive tillagt yderligere leveringstid ved levering til visse postnumre, samt hvis tidsintervallet for levering ikke bookes i forbindelse med din bestilling. Leverancen vil kunne spores via det link, som du modtager, når pakken forlader lageret.

    Hvis levering ikke er mulig grundet omstændigheder, som du er ansvarlig for, fx at du ikke er på leveringsadressen for at tage imod pakken, tages pakken med tilbage til fragtmandens terminal og et nyt leveringsforsøg gennemføres efter særskilt aftale (omkostningerne forbundet med et sådant nyt leveringsforsøg kan kræves betalt af Samsung).


    e) Levering til virksomhedsadressen - indbæring (Bring)
    Ved levering til virksomhedsadressen (indbæring) leveres din pakke til din virksomhed på en anvist plads på adressen inden for det tidsinterval, som du har valgt i forbindelse med din bestilling. Fragtmanden ringer dig op ca. 30 minutter inden leveringen på det oplyste telefonnummer. Du bedes i den forbindelse informere fragtmanden om alt, hvad der kan påvirke leveringen, f.eks. svært fremkommelig vej, portkode, etageplan, adgang til elevator, snæver/stejl trappeopgang m.m.

    Normal leveringstid ved denne leveringstype er 1-6 hverdage. Der vil kunne blive tillagt yderligere leveringstid ved levering til visse postnumre, samt hvis tidsintervallet for leveringen ikke bookes i forbindelse med bestillingen.

    Såfremt du har behov for at ændre tidsintervallet, skal det ske mindst én hverdag før den dato, hvor du har booket tid til levering.

    Du er ved levering til virksomhedsadressen (indbæring) forpligtet til at sikre, at der er fremkommelig adgang til den anviste plads på adressen, og at der er plads til produktet. Modtageren er selv ansvarlig for at beskytte sit gulv på behørig vis.

  • Returnering

    Returnering skal meddeles til Samsung omgående, dog senest inden for 14 dage og inden du indleverer dit produkt til returnering. Ved returnering af et produkt med den medfølgende returfragtseddel bærer Samsung returneringsomkostningerne.

    Når du har anmeldt din returnering til Samsung Support, anvender du den returfragtseddel, som du modtog i pakken ved leveringen, og vedlægger denne uden på pakken. Såfremt du har problemer med at registrere returneringen eller mangler returfragtsedlen, bedes du kontakte Samsung Support på tlf. +45 70 14 04 24, så vi kan hjælpe dig.

    Du returnerer dit produkt ved at aflevere det på samme måde og på det samme sted, hvor det blev leveret eller ved at aflevere det hos en Bring-butik. En oversigt over samtlige Bring-butikker finder du her. Undtaget herfra er returnering af et TV, hvor du ikke skal indlevere produktet, idet dette istedet afhentes af Bring (på den virksomhedsadresse, hvortil TV’et blev leveret). Tilsvarende vil andre produkter, som oprindeligt er leveret direkte til din virksomhedsadresse af Bring blive afhentet af Bring på din virksomhedsadresse i forbindelse med en returnering.

    For at kunne returnere et produkt skal du kunne verificere dit køb fra Samsung Shop, f.eks. med den kvittering, som du modtog fra Samsung i forbindelse med ordrebekræftelsen, da din ordre blev sendt. Du kan også finde den på Samsung Shop under "Min bestilling". Når vi har modtaget din returvare og påbegyndt tilbagebetalingen, sender vi en bekræftelse pr. e-mail.

    Samsung tilbagebetaler købesummen uden unødig forsinkelse og senest inden for syv dage fra det tidspunkt, hvor vi modtager produktet, hvis returvaren kan godkendes af Samsung. Tilbagebetaling sker via Klarna, der vil kontakte dig, når returvaren er godkendt af os.

  • Reklamation og undersøgelsespligt

    Hvis der er fejl eller mangler på produktet, eller hvis det i øvrigt afviger fra produktspecifikationen, kan du som erhvervsdrivende reklamere over produktet til Samsung. Såfremt dette skulle blive aktuelt, er du velkommen til at kontakte Samsung Support på telefonnummer 701 404 24, eller besøge et af vores autoriserede servicecentre. Reklamationer kan kun gøres gældende for oprindelige fejl (ikke f.eks. ved almindelig slitage), og det er en forudsætning, at reklamationen indgives til Samsung straks og senest 48 timer efter du opdagede eller burde have opdaget fejlen.

    Du er forpligtet til at kontrollere produktet for fejl og mangler straks ved modtagelsen. Ved transportskade beder vi dig beholde produktets emballage, så denne kan undersøges. Hvis du har opdaget eller burde have opdaget fejlen eller manglen ved undersøgelsen af produktet og ikke reklamerer som anført, kan du ikke senere gøre fejlen eller manglen gældende.

    Afhængig af fejlens eller manglens omfang tilbyder Samsung enten omlevering, afhjælpning eller afslag i prisen efter Samsungs valg.

  • Produktansvar

    Samsung er kun ansvarlig for produktansvar i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Du skal skadesløsholde Samsung, i det omfang Samsung måtte ifalde produktansvar herudover.

  • Ansvarsbegrænsning

    Samsung er kun erstatningsansvarlig over for erhvervsdrivende ved tab eller skade påført som følge af grov uagtsomhed eller forsætlige handlinger. Samsungs erstatningskrav er begrænset til direkte tab, og Samsung hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. Ethvert erstatningskrav over for Samsung er endvidere beløbsmæssigt begrænset og kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand, som erstatningskravet vedrører. Samsung er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå.

  • Service og reparation

    For at bestille service bedes du kontakte Samsung Support på tlf. 701 404 24 eller alternativt besøge et autoriseret Samsung Servicecenter. For at lette sagsbehandlingen bedes du have dit ordrenummer ved hånden.

    Samsung kan opkræve betaling af eventuelle omkostninger til forsendelse og undersøgelse, hvis det viser sig, at et returneret produkt er fejlfrit, eller at Samsung ikke er ansvarlig for skaden. Samsung anbefaler, at du tager en sikkerhedskopi af dine data, før du indleverer produktet til reparation eller service. Samsung bærer forsendelsesomkostningerne i forbindelse med reparationen, hvis reklamationen er berettiget og indgivet inden for reklamationsfristen. Du bedes kontakte Samsung Support på telefonnummer 701 404 24 for at bestille service og få tilsendt en fragtseddel.

  • Hvis reklamationen godkendes

    Såfremt reklamationen godkendes af Samsung, får du besked herom, og inden for syv hverdage bør der være igangsat omlevering, afhjælpning eller betaling af et afslag i prisen.

  • Force majeure

    Samsung er ikke forpligtet til at opfylde en købsaftale, hvis købsaftalens opfyldelse hindres væsentligt som følge af begivenheder uden for Samsungs rimelige kontrol (f.eks. strejke, naturkatastrofe, krig, oprør, lovgivning eller fejl i el-/tele-/dataforbindelser eller anden kommunikation). Har begivenheden varet længere end to måneder, er både du og Samsung berettiget til at hæve købsaftalen med øjeblikkelig virkning.

  • Ret til at annullere, afbestille m.m.

    Samsung forbeholder sig ret til at annullere bestillinger, inden der er sket levering. Det er Samsungs hensigt, at levering skal ske under overholdelse af de leveringstider, som er angivet for den valgte leveringsmetode, men der kan forekomme forsinkelser i leveringen. Hvis en levering tager mere end 30 dage fra Samsungs ordrebekræftelse, og dette ikke skyldes dine egne forhold, har du dog altid ret til at annullere dit køb i henhold til disse Købsbetingelser.

  • Personoplysninger

    Samsung indsamler og behandler følgende personoplysninger i forbindelse med dit køb: Navn, firmaoplysninger, adresse, e-mailadresse og telefonnummer. Desuden indsamles visse oplysninger automatisk som f.eks. dit IP-nr. og oplysninger om din brug af Websitet. Samsung er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, der bl.a. finder sted med det formål at gennemføre købsaftalen med dig. Nærmere information om, hvilke personoplysninger der indsamles, og med hvilket formål de behandles, finder du i Samsungs fortrolighedspolitik, som du accepterer, når du bestiller et produkt på Websitet.

  • Softwarelicenser

    Hvor det er relevant, gives al software i licens til dig i overensstemmelse med den gældende licensaftale fra softwareproducenten. Licensaftalen leveres sammen med softwaren. Vilkårene for brug af software er beskrevet i licensaftalen og er alene og eksklusivt reguleret den medfølgende licensaftale og således ikke af denne købsaftale.

  • Immaterielle rettigheder

    Erhvervsdrivende må ikke gøre noget, der kan skade, forringe eller på anden måde krænke Samsungs immaterielle rettigheder, og Samsung beholder alle sådanne rettigheder.

    Enhver leverance af produkter sker med respekt af de pågældende indehaveres immaterielle rettigheder og Samsung er uden ansvar af nogen art for erhvervsdrivendes handlinger i strid med disse rettigheder.

  • Lovvalg

    Disse Købsbetingelser er underlagt dansk ret, undtaget danske lovvalgsregler og CISG.

    Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med disse Købsbetingelser, skal afgøres ved Retten i Glostrup.

  • Forbehold

    Vi tager forbehold for tastefejl, udsolgte varer og force majeure, herunder leveringssvigt fra vores leverandører.

  • Kontakt

    Samsung Support, som kan kontaktes på telefonnummer 701 404 24 , besvarer spørgsmål om disse Købsbetingelser og om fremgangsmåden i forbindelse med reklamationer og transportskader mv. Når du kontakter os, vil du blive bedt om at oplyse dit ordrenummer, som er angivet i ordrebekræftelsen.


(Opdateret version 2018-11-02)