Underholdning / Gaming

Monitors til gaming og dit hjemmekontor

Skærme, der tager dig igennem lange aftener og tidlige morgener

En ung mand sidder hjemme foran sine gamingskærme og spiller Need for Speed Payback.

Vi har alle prøvet det. Du ved, når du har en tight deadline og må indse, at du har en lang aften foran dig med at sidde og stirre på din gamle skærm for at få rapporten til i morgen færdig. Eller når du skal have en gamingaften med dine venner. På samme måde som et godt TV er vigtigt for at få utrolige seeroplevelser, er en god monitor afgørende for dit spil og din produktivitet.

Det er netop derfor, vi er så glade for vores seneste skærme, Gaming Monitor CRG9 og Space Monitor. Med nye smarte funktioner og stilrene opdateringer passer disse imponerende skærme perfekt, uanset om du er en teknikkrævende gamer eller bare ønsker en god hjemmearbejdsplads.

Billede af QLED-gamingskærm CRG9 med CES innovation award 2019.
1

Gaming Monitor CRG9: Den ultimative spilleoplevelse

Et panoramaview



Takket være CRG9’s mægtige Super Ultra-Wide Curved skærm bliver det lettere at se modstanderne komme inden nogen anden i teamet og at overraske dem, så de vil tro, at du er blevet synsk. Billedformatet 32:9 svarer til to almindelige 27-tommer skærme ved siden af hinanden, og med det buede panel 1800R, som er designet til at passe til det naturlige synsfelt, får du en panoramaskærm, hvor spillet opsluger dig helt.

Billede af CRG9-skærme, som sammenligner billedkvaliteten med og uden AMD FreeSync-funktionen, som selv ved hurtig action i spillet udjævner billedet.

Tag dit spil til det næste niveau

Med CRG9 og Game Mode træder du direkte ind i spillets verden. Game Mode optimerer farverne og kontrasterne i spillet, så du får en fantastisk billedkvalitet i alle scener og et bredere farvespektrum. Er du tæt på at dominere turneringen, men lider under hakkende bevægelser? Det kan du glemme alt om nu! Skærmen er udstyret med AMD Radeon Freesync™ 2, som bygger videre på den adaptive synkroniseringsteknologi AMD Free Sync, og sætter en stopper for efterslæb samt giver en endnu mere jævn spilgrafik.

Video, som viser, hvordan farverne bliver optimeret på en QLED-gamingskærm.
Video, som viser, hvordan farverne bliver optimeret på en QLED-gamingskærm.

Bliv opslugt af dit yndlingsindhold

Vores seneste Gaming Monitor CRG9 er udstyret med HDR1000 og Samsung QLED-teknologi, der vækker dine spil til live. HDR-teknologien puster nyt liv i dine spil med sit utrolige spænd af lysstyrke og kontraster, så bilerne bliver rødere, græsset grønnere og sneen hvidere. QLED-teknologien giver en mere naturlig farvegengivelse og mere intense, virkelighedstro farver end nogensinde før. Og med dybere både sorte og lyse nuancer, kommer du til at føle det, som om du selv er hovedpersonen, uanset om din rallybil suser forbi alle andre på banen i styrtregnen, eller om du træder ind i en røgfyldt saloon i 1800-tallet.

Animeret billede, der viser funktionaliteten ved Samsung Space-skærmen.
Animeret billede, der viser funktionaliteten ved Samsung Space-skærmen.
2

Space Monitor: Optimer dit hjemmekontor

Et hjemmekontor du trives i



Arbejder man hjemmefra, ved man, hvor vigtigt det er at have en inspirerende arbejdsplads, hvis man vil effektivisere sin produktivitet. Men i mangel af plads bliver det oftest til et trangt skrivebord i midten af opholdsrummet, hvor den klodsede monitor skiller sig helt ud fra resten af indretningen. Med Space Monitors tynde, elegante design får du mere plads til at indrette, som du har lyst til. Skærmens fod gemmer alle kabler, så du undgår ledningsrod, og har desuden et indbygget beslag formet som en klemme, der gør det nemt at montere den på borde af mange forskellige tykkelser. Og når skærmen ikke bruges? Så er det blot at skubbe monitoren bagud mod væggen og nyde et rent arbejdsbord.

Billede af de tre forskellige funktioner, som Space-skærmen kan indstilles til.

En fryd for øjet

At sidde og stirre på en middelmådig skærm, når du sidder og kæmper for at få en rapport færdig, er ikke sjovt. Flere timer foran en skærm kan i mange tilfælde give ondt i øjnene, nakken og somme tider hele kroppen. Men Space Monitor gør det nemt at justere skærmens position, så den er bekvem at bruge for alle – perfekt, hvis I er flere i familien, der bruger skærmen. Nu kan du sidde og arbejde i timevis, og når børnene vil spille Fornite, er det så let som ingenting at sænke skærmen.

Billede af kvinde, der arbejder professionelt med Space-skærmen hjemmefra.

Multitask som en professionel

Uanset om man arbejder med stramme deadlines eller ej, arbejder man sjældent kun i ét program. Og somme tider kan det være en reel udfordring at springe rundt mellem Excel-filer, PowerPoint-præsentationer, forskellige dokumenter og websider, hvis man skal bruge et billede, men ikke vil lukke det ene vindue. Space Monitor har smarte billedfunktioner, som gør, at du kan gøre flere ting på skærmen samtidig. PBP (Picture by Picture) gør det muligt at tilslutte to forskellige billedkilder og bevare den samme billedkvalitet. PIP (Picture in Picture) gør, at du kan ændre størrelse på det andet billede, så det dækker op til 25 % af skærmen, og placere det hvor du har lyst. Og med Easy Setting Box kan du dele skærmen op i flere forskellige skærme. Det hele for, at du skal kunne udleve din indre produktivitetsguru.

Nu kan du endelig få en skærm, der både tager dine natlige spilleparties til et nyt niveau, og som gør din tilværelse enklere!

QLED Gaming Monitor C49RG9

Samsung QLED Gaming Monitor C49RG9

The Space Monitor

The Space Monitor

Galaxy S20 Ultra 5G

Galaxy S20 Ultra 5G

Læs disse artikler nu