Sundhed / Velvære

Hjernen og skærmen

Hvordan kan de få et godt samarbejde?

Billede af mand med et LED-lys i hånden foran sine øjne

At teknik er kommet til at udgøre en større del af vores hverdag, er ikke noget nyhed. Vi sidder klistrede til vores smartphones, tablets, smartwatches og TV-apparater og forlader os på, at de holder os opdateret og underholder os. I et samfund med en stigende grad af opkobling er øget skærmtid ofte en kilde til stor bekymring, og mange overvejer, hvordan et ubegrænset brug af teknik vil komme til at påvirke vore kroppe og vores velbefindende. Set i lyset af at vi løbende stræber efter at udvikle teknologiske løsninger, som kan forbedre vores liv, vil vi konstant være udstyret med viden, som kan hjælpe os med at opnå dette mål på bedste vis. Det var lige netop derfor, vi benyttede os af muligheden for at få en snak med hjerneforsker Sissela Nutley, som i flere år har været i gang med at undersøge, hvordan vore hjerne reagerer på den tid, som tilbringes foran en skærm. Hvad mener hun? Forstyrrer teknikken vores hjerner? Læs videre, hvis du gerne vil vide mere om Sisselas besøg hos Samsung, og hvad forskningen siger om vore hjerner og øget skærmtid (hendes svar vil muligvis overraske dig).

Billede af Sissela Nutley til et arrangement.

Først og fremmest: Hvem er Sissela?

Sissela er ikke bare hjerneforsker, hun er også medstifter af nonprofitorganisationen Arts & Hearts, som stræber efter at skabe social forandring gennem scenekunst. Sissela har en forsvaret en afhandling fra Karolinska Institutet inden for kognitiv neurovidenskab med fokus på hjernens udvikling og formbarhed. Hun er særligt interesseret i udviklingen af de eksekutive funktioner - det vil sige de funktioner, som sidder i forreste del af hjernen og koordinerer forskellige former for information. Et eksempel er vores evne til at planlægge. Disse funktioner er bag alle målrettede opgaver, og Sissela har i sin forskning undersøgt, om de kan påvirkes gennem træning eller gennem det, vi gør i vores fritid (du kan læse mere om det i hendes nye bog, der er udgivet på svensk: "Distraherad – Hjärnan, skärmen och krafterna bakom").

Billede af legende barn.

Hvorfor netop hjernen?

"jeg altid har været fascineret af, hvordan mennesket er indrettet, og jeg blev tidligt draget af hjernen og alle dens funktioner. Min interesse for hjernen opstod hen ad vejen, mens jeg læste biomedicin, hvilket handler om at forstå, hvordan tingene sker inden i os, og hvordan det påvirker vores følelser, og her synes jeg hjernen, var mest spændende. Min afhandling handlede om hjernens udvikling hos børn. Vi udviklede computerprogrammer for at se, om man kan træne forskellige kognitive funktioner i hjernen, og i så fald hvordan det kunne gøres. Jeg har specifikt været med til at udarbejde computerprogrammer for at se, om man kan træne børns IQ allerede fra fireårsalderen. Jeg ønskede at finde ud af, om man kan træne logisk tænkning ved hjælp af computerspil, hvor børnene skulle øve sig med computerprogrammet 15 minutter om dagen i på fem uger. Med computerspillene blev børnene trænet i genkende mønstre, ignorere distraherende elementer, udfylde grupper af ting med det, der manglede, og kunne øve sig i at klassificere ting baseret på farve, form og størrelse. Og det viste sig, at deres logiske sans blev forbedret med omkring 10 %. I andre undersøgelser kunne vi se, at det samme gælder for vores arbejdshukommelse, der også kan trænes op.”

Billede af kvinde, som maler på en mur.

Sideløbende med min forskning har jeg altid været fascineret af, hvordan vi kan udtrykke os gennem kulturen. Arts & Hearts har koblet hjernen og kulturen sammen. Formålet med organisationen er at se, hvordan vi kan bruge kulturens kraft og gøre noget positivt for samfundet med den. Organisationens musical i år "Det Syns Inte" handler om, hvorfor mange unge føler sig alene, og føler, at de ikke kan tale med nogen. Publikums reaktioner har været meget voldsomme, og vi har fået stor respons bagefter. Vi har blandt andet fået at vide, at musicalen faktisk har givet anledning til samtaler mellem forældre og unge.

Hvad er de vigtigste opdagelser i Sisselas forskning?

Hjernen er som sagt meget formbar, så det betyder noget, hvad man bruger tiden på. Allerede i dag ved vi godt, hvad hjernen behøver for at føle sig bedst muligt tilpas. Vi taler for eksempel om, at vi skal have nok søvn. Får vi ikke det, bliver hjernen mere følelsesmæssigt styret, hvilket gør os lettere irriterede, følsomme og triste. Det kan få os til at trække os tilbage, og vi får sværere ved at koncentrere os og lære.

Billede af computer på en seng.

Vi var selvfølgelig vældigt interesserede i, hvad forskningen siger om, hvordan teknik påvirker vore hjerner. Om dette siger eksperten:

Når vores skærmforbrug øges, er der en risiko for, at de beskyttende faktorer for hjernen mindskes. Med beskyttende faktorer mener jeg faktorer som søvn, motion, hvile og socialisering i realtid med venner og familie. Med sidstnævnte handler det om, at hjernen udløser et bestemt stof, der får os til at føle os godt tilpas, når vi tilbringer realtid med nogen og ser dem i øjnene. Dette kan ikke ske på samme måde online. Et andet eksempel er igen søvn, for det er nemt at sidde fast foran TV'et og tænke "bare 10 minutter mere" i stedet for at gå i seng.

Billede af en kvinde, der sidder med hver deres datamskiner ved bordet.

Hvad er løsningen? Kan man skabe et sundere forhold til nutidens teknik?

Ifølge Sissela er skærmtiden i sig selv ikke altid skurken. Lægger vi også de beskyttende faktorer ind, behøver vi ikke være bekymrede for skærmtid. Det er vigtigt at huske, at vi har meget veludviklede følelser, der virker som en drivkraft, det vil sige, at vi er drevet af belønning, nysgerrighed og frygt. En stor del af vores drivkraft udløses på alle de forskellige digitale platforme, vi bruger, og når det sker, bliver de digitale platforme det naturlige valg. I dag er man ikke bange for at blive spist af en løve. I dag er det frygten for at "gå glip af noget", at være socialt udelukket, der er fremherskende. Vi er nødt til at forstå, hvordan hjernen fungerer, og de indbyggede mekanismer, der er.

Hvad kan vi fra vores plads i teknikindustrien gøre for at skabe sundere, digitale vaner?

Teknologibranchen skal tænke på, hvilke aspekter det er i orden at manipulere. Vi ved, at vi eksempelvis kan manipulere afhængighed, men skal vi gøre det? Jeg tror, at nogle teknologivirksomheder skal være modige og bane vejen for andre. Hvis vi ser på eksterne apps, bygger mange af dem på en forretningsmodel, der har til formål at få så mange klik og så meget tid som muligt ud af brugeren. Vi skal finde en tilgang, som er i tråd med vores velbefindende. Vi er nødt til at fokusere på mennesket, og hvad vi ønsker, fokusere på det, vi har det godt med, og det, vi har brug for.

Billede af to kvinder, der sidder udenfor og griner.

Hvad kan vi gøre som enkeltpersoner for at have det bedst muligt, når det handler om skærmtid og digital sundhed?

Jeg tror, at vi skal lægge mærke til, hvordan vores opmærksomhed styres i dag, og tage det til os. Fungerer det i dag på en måde, jeg synes er i orden, eller er jeg nødsaget til at ændre noget? Hvis jeg værdsætter min søvn og hvile, kan det være, at jeg skal revidere min "opmærksomhedshygiejne", og det kan være nødvendigt at slukke for notifikationerne på min telefon. Ønsker jeg at bruge værdifuld tid sammen med familien, er jeg måske nødt til at lægge min mobiltelefon i et andet rum, når vi spiser sammen. Det gælder om, at vi lever vores liv i overensstemmelse med de værdier, vi har. Nogle gange har det intet at gøre med teknologien, og andre gange har det måske.

Samsung Health

Samsung Health

Galaxy Watch Active

Galaxy Watch Active

Læs derefter disse historier