Kreative laboratorier former Samsungs fremtid

Af Samsung Nordic 16.02.2017

Welt, Entrim 4D, SGNL,C-labs, Kickstarter, Prinker, MOPIC, Creative Lab, Iværksætteri, Iværksættervirksomhed, Iværksættere, Gear VR, Samsung, Innovation

At nedbryde barrierer, føre mennesker nærmere hinanden og bidrage til samfundets udvikling ved hjælp af teknologiske fremskridt er en del af Samsungs DNA. Det er det, vi fokuserer på i vores arbejde hver dag hele året rundt – år efter år.

Samsung har siden sin grundlæggelse haft som mål at gøre menneskets liv lettere på alle plan. Samsungs produkter anvendes i dag på en række områder inden for sundhed og uddannelse og selvfølgelig af de millioner af forbrugere, som ringer, fotograferer, surfer, spiller, optager film, ser film, rister brød, brygger kaffe og laver mad ved hjælp af produkterne.

For at udfordre status quo og finde nye innovative løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer har Samsung siden 2012 stået bag C-Lab (“Creative Lab”). I “Samsung Digital City”, som har til huse nogle kilometer uden for Seoul i Sydkorea, ligger komplekset C-Lab Space, hvor man er ved at lægge sidste hånd på en række nye spændende projekter. Her er fire højaktuelle innovationer, som vi tror, at vi kommer til at høre meget mere om i fremtiden.

Bærbar 3D

At man skal have 3D-briller på for at kunne se 3D, er en sandhed, der er ved at høre fortiden til. For de fleste vil nok skrive under på, at 3D-briller både er klodsede og meget lidt behagelige at have på. Men nu er der snart et bekvemt alternativ til 3D-briller; nemlig ingen briller.

C-Lab-projektet MOPIC er en “ekstraskærm” (der minder lidt om et beskyttelsesglas), som monteres på skærmen for at kunne vise svimlende 3D helt uden briller. Uden krav om 3D-briller vil det naturligvis være betydelig mere interessant at udvikle 3D-understøttelse og indhold til mobile enheder i fremtiden.

En udtryksfuld nyhed

I en tid, hvor meget gemmes digitalt, kan det være helt befriende med noget, der forsvinder af sig selv – i hvert fald når man selv har valgt det. Det synes de millioner af brugere, som dagligt anvender meddelelsestjenester, hvor ingenting gemmes, i hvert fald. Måske er det sådan, vi skal se på projektet Prinker, som gør det muligt hurtigt – og befriende kortsigtet – at udtrykke sig på en helt ny måde.

Prinker er nemlig en trådløs, mobil printer, der kan printe på hud. Motivet kan man selv skabe med en smartphone, eller man kan vælge et fra Prinkers galleri. Trykket holder i op til to dage og kan også let vaskes bort med vand og sæbe. Så inden længe vil det altså være muligt at skabe den tatovering, som man allerede nu ved, at man ikke har lyst til at beholde.

Besvar opkald på telefonen – uden telefon

At besvare telefonopkald på telefonen er allerede ved at være lidt 2016-retro. Nu kan du i hvert fald snart besvare opkald på telefonen uden at bruge hverken telefon, høretelefoner eller øresnegl. Løsningen hedder SGNL og er et smart armbånd (der også fungerer som urrem til mange forskellige ure) med en knap på. Når telefonen ringer i tasken eller lommen, trykker du bare på knappen og sætter en finger op til øret for at tale. Næsten magisk og perfekt for alle, som er trætte af at tabe deres trådløse høretelefoner, men alligevel gerne vil kunne svare hurtigt og nemt.

SGNL kanforudbestilles fra Kickstarter allerede i dag.

Ingen hokuspokus! Kun uvirkeligt virkelig VR

Ved at kombinere traditionel VR-teknologi, f.eks. Samsung Gear VR, og galvanisk vestibulær stimulation skaber Entrim 4D en svimlende realistisk VR-oplevelse. Galvanisk vestibulær stimulation (GAV) er en teknologi, hvor man sender en impuls til den nerve i øret, som regulerer hørelsen og balancen. Til forskel fra almindelig VR er det nu ikke kun synet, der bliver “narret”. At køre i elevator, gå på trapper eller svæve i rummet vil føles næsten lige så virkeligt, som det ser ud. Entrim 4D blev vist på en teknologifestival i USA i foråret og er stadig under udvikling.

Bæltet, der får dig til at stramme op

Welt er ikke bare et hvilket som helst flot bælte. Det kan nemlig hjælpe dig med at holde formen og nå den ønskede vægt. Ved hjælp af sensorer holder Welt styr på, om man spiser for meget eller rører sig for lidt. Baseret på data, f.eks. hvor mange skridt man har taget, og hvor længe man har siddet ned, giver Welt feedback og tips til, hvad man kan forbedre. Welt kommunikerer med brugeren gennem en app, som downloades på telefonen.

Welt fås både i herre- og damemodeller og kan forudbestilles fra Kickstarter .

ARTIKLER

Samarbejde, sundhed, sygepleje, fremtid, fremtiden

Digital transformation kræver nye samarbejder – Samsung hjælper iværksættere i Norden