Christmas Calendar

Juletilbud hver dag i Samsung Members

Juletilbud hver dag i Samsung Members

Mød Lady Silver

Den 80-årige, som blev influencer, og som står i spidsen for vores julekampagne

Mød Lady Silver

 

 

Har du nogensinde drømt om at gøre noget, måske danse ballet eller blive skuespiller, men ikke turdet det på grund af den lille stemme indeni? Du ved den, der altid siger, at du ikke er god nok, eller at du er for gammel til at gøre sådan noget? For alle drømmejægerne derude viser vores gæst, den 80-årige Lady Silver, at det aldrig er for sent at forfølge sine drømme. Hun står i spidsen for Samsungs julekampagne i år og har desuden taget influencerverdenen med storm ved at bevise, at man kun er så gammel, som man føler sig. Vi fik mulighed for at sætte os ned sammen med Lady Silver for at tale lidt om, hvem hun er, og hvordan det er at arbejde som influencer.

 

Hvem er Lady Silver?

Kendt som Anita blandt sin familie og venner har denne aktive 80-årige altid haft en passion for træning. Hun arbejdede, frem til hun var 70, hvor hun valgte at fokusere mere på sin træning – ja, det var faktisk træningen, der kickstartede hendes spændende influencerkarriere. I de sidste to år har Lady Silver lært de sociale medier at kende og har fået mange positive reaktioner fra familie og venner.

 

”Jeg kom i gang med de sociale medier omtrent samtidig med, at jeg begyndte at hoppe i sjippetov. Jeg gik sammen med en gruppe ældre kvinder, som de søgte til at lave en film om, at også ældre mennesker kan lære nye ting. Filmen blev aldrig til noget, men jeg fortsatte med min træning. Vores coach lagde meget ud på nettet og de sociale medier, og jeg blev spurgt, om jeg ville være med på billeder, hvor vi trænede. Så det var egentlig der, min influencerkarriere begyndte. Min familie synes, det er enormt sjovt, og det er meget positivt, at de ikke siger ”mor, det er du for gammel til!”

 

Teknik & Samsungs julekampagne

I tråd med Samsungs vision for banebrydende innovationer er Anita også meget passioneret, når vi taler om at holde sig opdateret inden for den seneste teknik. Hun fortæller, at hendes fire børnebørn har været en stor inspirationskilde, som har hjulpet hende til at holde sig på sporet, særligt når man tænker på, hvor meget måden at kommunikere på har ændret sig i de senere år.

 

“Verden har forandret sig helt fantastisk meget! Og jeg føler, at det er et must at følge med udviklingen. Den største forandring for mig er, at man aldrig ringer til nogen, men i stedet sender en SMS. Det går ikke at falde af på den, når man har børnebørn, især ikke, når de kun SMS'er eller bruger de sociale medier til at kommunikere med mig”.

 

Vi kom naturligvis også ind på Samsungs julekampagne og hørte om nogle af højdepunkterne samt Lady Silvers favoritprodukter (kig med alle jer, som har brug for inspiration til julegaverne!).


“Det absolut sjoveste ved at være med til optagelserne var at sidde på vaskemaskinen og blive fotograferet! Og så var jeg meget begejstret for The Frame og smarturene. Galaxy Watch var det allermest spændende, særligt med min træningsinteresse for øje. Når jeg nu går i fitnesscentret, kigger jeg altid efter, hvilket smartur folk har. Den anden dag var jeg til en yogatime, og her var der en kvinde, som havde et Galaxy Watch i rosé guld. Det er bare så flot og er næsten som en lille computer. Jeg synes, det ville være sjovt at vide, hvor meget jeg egentlig sover og træner, og hvor meget energi jeg har forbrændt. Det var jeg overhovedet ikke interesseret i for 10 år siden.”

 

Uventede juletraditioner

Med julen lige om hjørnet ville vi naturligvis gerne vide, hvordan denne coole 80-årige influencer plejer at holde jul. Lady Silvers jul indeholder selvfølgelig god mad og masser af hyggelige stunder sammen med familien. Men ud over det har hun faktisk også en lidt mere uventet juletradition.

 

”Det er at gå til julegymnastik juleaftensmorgen! Det er en superhyggelig måde at starte juleaftensdag på. Under træningen spiller de kun julemusik, så vi rigtig kommer i julestemning”.

 

Og hvad ønsker hun sig mon så i julegave?

 

”Nu kommer den gamle tante frem – for jeg ønsker at holde mig lige så frisk, som jeg er i dag. Kan man ønske sig det i julegave?

 

Hvad skal der ske fremover for Lady Silver?

Vi afsluttede samtalen med at tale om fremtiden og hørte lidt mere om Anitas drømmeprojekt:

 

”Jeg ville gerne cykle fra min gadedør igennem Europa til Paris, mens jeg stadig er så frisk, som jeg er. Problemet er, at det tager temmelig lang tid, og der er så mange andre ting, jeg også gerne vil, så jeg ved ikke, hvor jeg skal finde tiden til det. Men jeg håber, at det bliver til noget.”