Ofte stillede spørgsmål

Hardware

Hvor stor en intern hukommelse har Galaxy Fold?

Galaxy Fold har en intern hukommelse på 512 GB.

Hvilken type processor har Galaxy Fold?

Galaxy Fold har en 7 nm Snapdragon 855 processor.

Hvor stor en RAM-hukommelse har Galaxy Fold?

Galaxy Fold har 12 GB RAM.

Hvilken type batteri har Galaxy Fold?

Galaxy Fold har et dobbelt batteri på 4.380 mAh (2.245 + 2.135 mAh).

Hvilke ændringer er der blevet foretaget i designet i forhold til den første version, der blev trukket tilbage?

Samsung har evalueret produktdesignet grundigt, foretaget de nødvendige forbedringer og gennemført flere omhyggelige tests for at kontrollere og validere de ændringer, der er blevet foretaget. De største ændringer i designet er:

1. Beskyttende lag - Det øverste beskyttende lag på Infinity Flex-displayet går nu ud over kanten for at tydeliggøre, at det er en integreret del af displayets opbygning og ikke skal fjernes.
2. Forstærkede ender - Afslutningen på sammenføjningen af de to halvdele foroven og forneden er blevet forstærket med nye beskyttende hætter.
3. Ekstra metallag - Infinity Flex-displayet er blevet yderligere forstærket med flere beskyttende metallag underneden.
4. Mindre afstand mellem hængsler og kabinet - Afstanden mellem hængslerne og kabinettet i Galaxy Fold er blevet formindsket for at reducere risikoen for, at støv- og sandpartikler finder vej ind i enheden.

Er Galaxy Fold vandafvisende?

Den nye polymerskærm og hængselteknologi gør, at Galaxy Fold ikke er vand- eller støvafvisende. Produktet skal derfor behandles varsomt.

Hvilke nye teknologier ligger til grund for Galaxy Fold?

1. Verdens første 7,3" Dynamic AMOLED-display i et kompakt, foldbart design
2. Avanceret, næste-generations AP-chipset og 12 GB RAM
3. Sofistikeret system med dobbelt batteri
4. Kamera med 6 linser (3 på bagsiden, 2 på forsiden, 1 på coveret)
5. Forbedret understøttelse af multitasking, der gør det muligt for brugerne at køre op til tre apps samtidig.

Hvor mange kameralinser har Galaxy Fold?

Galaxy Fold har seks kameralinser (3 på bagsiden, 2 på forsiden, 1 på coveret). Kombinationen af linser gør det muligt at tage billeder i alle situationer, fra detaljerede nærbilleder til ultrabrede panoramabilleder, så du får et professionelt resultat under alle forhold, også selv om du ikke er professionel fotograf. De mange forskellige linser, de smarte funktioner og den store skærm, hvor du kan få billedet forhåndsvist, gør det meget sjovere at tage billeder.

Skærm

Hvilken type skærm har Galaxy Fold?

Når du åbner Galaxy Fold, forvandler den 4,6" store skærm på forsiden sig til en 7,3" stor Dynamic AMOLED-skærm, som understøtter HDR 10+ med Dynamic ToneMapping-teknologi, der løfter synsoplevelsen til et helt nyt niveau. Billeder, videoer, film og alt muligt andet kan nu ses på en meget større skærm. Det eneste, du behøver at gøre, er at åbne den!

Hvad kan jeg selv gøre for at passe på skærmen og beskytte den mod ridser og skader? Hvilke forholdsregler kan jeg tage for at undgå, at skærmen bliver beskadiget?

Det er vigtigt, at der ikke befinder sig genstande som f.eks. kort, mønter eller nøgler på skærmen, når du lukker den, da det kan beskadige den. Bemærk også, at overdreven magtanvendelse eller kontakt med skarpe genstande, såsom fingernegle, kan medføre ridser eller skader på hovedskærmen.

Hvorfor er der en film på skærmen, og hvad sker der, hvis man fjerner den?

Hovedskærmen på Galaxy Fold har et beskyttende lag øverst, som er en del af skærmen, og som beskytter den mod eventuelle ridser. Laget kan udskiftes, hvis skærmkvaliteten er blevet forringet på grund af ridser og skrammer. Vil du høre mere om udskiftning af det beskyttende lag, er du velkommen til at besøge et af Samsungs autoriserede serviceværksteder. Husk altså – du skal ikke fjerne det beskyttende lag.

Design

Har Galaxy Fold et stik til hovedtelefoner?

Nej, Galaxy Fold har et USB-C-stik.

Hvilke farver vil Galaxy Fold kunne fås i?

Galaxy Fold vil kunne fås i farverne Cosmos Black og Space Silver.

Service

Hvad omfatter tjenesten Galaxy Fold Concierge?

Galaxy Fold er vores flagskib, og vi tilbyder derfor en eksklusiv kundeservice.
Særligt uddannede eksperter står klar 24/7 til at hjælpe vores Galaxy Fold-kunder.
De er alle uddannede til at kunne forklare alt om produktegenskaberne ved Galaxy Fold, hvordan man passer på den og skærmbeskyttelsen, der tilbydes alle Galaxy Fold-brugere. De kan også hjælpe med den første opsætning, herunder overførsel af data.

Fold Concierge er tilgængelig i udvalgte butikker, i callcentre (24/7) og på autoriserede serviceværksteder.

Køb og levering

Hvornår vil Galaxy Fold kunne fås i butikkerne?

Galaxy Fold vil kunne fås på nettet og i udvalgte butikker fra den 18. oktober.

Vil jeg kunne købe Galaxy Fold på nettet?

Ja, Galaxy Fold vil både kunne købes på nettet og i udvalgte butikker.

Hvor kan jeg få min Galaxy Fold udleveret?

For at sikre at alle vores Galaxy Fold-kunder får en optimal oplevelse i forbindelse med køb, levering, brug og service af enheden, har vi valgt kun at sælge og/eller gøre det muligt at afhente Galaxy Fold i et begrænset antal butikker. De enkelte butikker vil have en medarbejder, som er specialist i Galaxy Fold, og som kan hjælpe med alt, fra hvordan man får mest muligt ud af enheden, til hvordan man passer bedst på den.

Andet

Hvilket tilbehør medfølger i æsken med Galaxy Fold?

I æsken finder du:
- Galaxy Buds
- Et flot Aramid Fiber-cover
- Bevis på 1 års forsikring.

Forsikringen skal aktiveres senest 30 dage efter køb. Gå ind på www.samsungcareplus.com for at læse mere om, hvordan forsikringen aktiveres, og for at se de komplette vilkår.

Hvorfor valgte Samsung at udskyde lanceringsdatoen?

De første enheder, som medierne får mulighed for at teste, er prøver fra den tidlige produktionsfase, og selv om kun ganske få af dem har vist sig at have et problem, har vi valgt at lytte til den tidlige feedback, vi har fået fra respekterede anmeldere og at foretage et par få ændringer for at sikre, at brugerne får den bedst mulige oplevelse. Derfor har vi valgt at udskyde lanceringen af Galaxy Fold.

Hvad kan man selv gøre for at passe på sin Galaxy Fold?

- På samsung.com kan du læse mere om, hvordan du passer godt på din Galaxy Fold.
- Galaxy Fold tåler ikke at blive våd eller at blive nedsænket i vand – den er ikke vandafvisende.
- Støv på telefonen eller hængslerne tørres af med en tør, blød klud.
- Telefonen må ikke foldes sammen bagud.
- Tjek, at der ikke ligger noget mellem skærmene, før du lukker telefonen.
- Enheden indeholder magneter. Sørg for, at kort med magnetstribe (kreditkort, sygesikringskort , adgangskort osv.) ikke ligger op ad Galaxy Fold igennem længere tid, da der kan være en risiko for, at de afmagnetiseres. Hold en sikker afstand mellem enheden og implanteret medicinsk udstyr. Har du et implantat, bedes du rådføre dig med din læge før brug af enheden.
- Undlad at klæbe noget på skærmen, f.eks. en yderligere skærmbeskyttelse.

Hvor mange gange tåler Galaxy Fold at blive åbnet og lukket?

Enheden har gennemgået en række omfattende tests på Samsungs avancerede testlaboratorier, herunder en test, der dokumenterer, at Galaxy Fold tåler at blive åbnet og lukket mere end 200.000 gange (hvilket svarer til fem års brug, hvis den åbnes/lukkes 100 gange om dagen).