Hvad er 8K?

Hvad er 8K?

14 nov. 2018

En ny ære inden for TV – Perfect Reality


For første gang nogensinde kan du nyde fire gange så mange pixels (billedpunkter) som i et 4K-TV – det svarer til 16 gange så mange som i fuld HD. Et QLED 8K TV kan prale med en vandret opløsning på næsten 8.000 pixels, og det er derfra, teknologien har fået sit navn. Hvis det ikke er nok til at imponere dig, så regn lidt på det: Prøv at gange antallet af vandrette pixels med de 4.320 lodrette pixels, så får du mere end 33 millioner pixels i alt. Med andre ord vil du aldrig gå glip af selv den mindste detalje.

Præcis hvor godt er billedet?
Den utrolig høje pixeltæthed sætter en ny standard for billedkvalitet. Du vil med garanti blive forbløffet. Billedet er så fyldt med detaljer og klare farver, at du vil føle, at det er den virkelige verden, du kigger på. Slut dig til dit yndlingshold på fodboldbanen, når de fejrer scoringen – det er forskellen mellem bare at kigge på det, der foregår, og så at føle, at du faktisk er en del af det.

Hvad kan jeg se?
Samsungs QLED 8K TV har indbygget intelligent opskaleringsteknologi, der kan opgradere kvaliteten af 4K og HD-indhold med imponerende resultater. Den kunstige intelligens benytter sig af avanceret maskinlæring til at generere ekstra pixels og udfylde hullerne. Den analyserer en database med millioner af billeder for at skabe skarpere kanter, reducere digital støj og tilføje ekstra detaljer. Resultatet er, at du kan nyde dine yndlingsfilm og -TV-shows i fremragende 8K-kvalitet fra første øjeblik uden at skulle vente.

Hvad med spil?
Et QLED 8K-smart-TV er enhver gamers drøm. Det er (forhåbentlig) det tætteste, du nogensinde kommer på faktisk at kæmpe mod rumvæsner eller zombier for at redde verden. Ingen skærmteknologi er mere virkelighedstro, og med så spektakulær grafik vil du føle, at du bliver suget ind i spillets verden, så snart du tager controlleren i hænderne. Mens du venter på at spil der leverer ægte 8K, når ud i butikkerne, kan du nyde alle dine yndlings-4K-spil opskaleret af vores smarte kunstige intelligens, så du kan lade dig opsluge af 8K-oplevelsen fra første øjeblik. Hvis du har en Xbox One X, kan du allerede spille en lang række imponerende 4K-spil. Du kan finde flere oplysninger på vores side om Xbox QLED.

Er større nu også bedre?
Alle køber større og større fjernsyn, men deres stuer vokser ikke. Med det store antal pixels, du får med 8K, har du mulighed for at vælge et virkelig stort TV. Du kan få vores nye QLED 8K TV fra store modeller på 65 tommer til en enorm 85-tommers udgave. Og takket være Ambient Mode, som får dit TV til at gå i ét med dit hjem*, behøver du ikke at være bekymret for, at TV'et dominerer rummet. Det betyder heller ikke noget, hvor tæt du sidder på TV'et, for takket være den ekstremt høje pixeltæthed vil du aldrig kunne få øje på de enkelte pixels. Stor har aldrig nogensinde været så fuldendt smukt.

Læs mere om Samsung Q900R 8K TV her