Lars Elbeak, Ejendomsmægler

Lys sælger boliger

Liebhaver mægler Lars Elbæk, som til daglig driver Elbæks Ejendomsmægler med sin bedre halvdel Farnaz Elbæk, har altid haft en sælger gemt i maven. Før han trådte ind i mæglerbranchen, solgte han eksklusive britiske biler med stor succes. Men vi kender også Lars Elbæk, som den friske ejendomsmægler fra forskellige boligprogrammer, hvor han hjælper forskellige mennesker med boligkøb. Men hvad er det, at vi i Danmark ifølge Lars Elbæk hungrer efter, når vi er på jagt efter vores nye hjem?

Laes Elbeak
”Lys sælger boliger”. Sådan lyder et gammelt mantra fra Liebhaver mægler Lars Elbæk.
QLED tv

Dagslys sælger boliger

Vi elsker store vinduespartier, når vi skal købe ny bolig. Derfor har lyset for ejendomsmæglere altid været en vigtig faktor for salg af bolig. Liebhaver mægler Lars Elbæk, giver os et indblik i, hvorfor kunderne gerne vil betale ekstra for naturligt lysindfald, når de skal købe ny bolig.

Mange af os kender til følelsen af at savne de lange lyse sommeraftner, så snart det mørke efterår nærmer sig og vinteren begynder at banke på døren. Derfor giver det god mening ifølge Lars Elbæk, at kunderne er vilde med store vinduer, fordi de giver et naturligt lysindfald og bringer energi ind i vores hjem. Boliger med store vinduespartier er en eftertragtet vare. Deres liggetid er ofte meget kort.

Dagslys sælger boliger

”Vi hungrer i Danmark efter solen. Lige så snart vi kan komme ud, så gør vi det. Det med at kunne forlænge sommeren ved at sidde i brede vindueskarme eller åbne terrassedøren og nyde forårssolen, er noget vi alle drømmer om. Det må ganske enkelt ligge i vores DNA. Gamle boliger med et ringe lysindfald, vil i dag næsten blive betegnet som et håndværkertilbud. Køber vil helst sikkert have et nedslag i prisen til nye vinduer” , fortæller Lars Elbæk.

Vi vil have gennembelyste rum

Lars forklarer, at kunder derfor kigger efter boliger med gennembelyste rum, hvor lyset har fri passage gennem flere rum eller hele boligen. Han fortæller samtidig, at lysindfaldet i boliger er med til at skabe stemninger – og derfor er det ifølge Lars også lettere at sælge boliger, som har et stort lysindfald, eller boliger, hvor han kan få folk til at se muligheder for at få lyset mere ind. For Lars Elbæk var det derfor også meget vigtigt, da han og hans hustru byggede deres eget hus, at der var et stort lysindfald.

”Det eneste, vi tænkte på, var, hvordan vi fik så meget dagslys ind, og hvordan vi fik det ind fra alle vinkler for at få boligen gennembelyst. Det løste arkitekten til perfektion, alle rum i boligen er placerede ud fra at optimere det naturlige lysindfald. Pejsestuen ligger f.eks. mod vest, så man kan se solnedgangen”. Lars mener derfor også, at vi i fremtiden vil se boligopførelser, der har et meget enkelt snit med store vinduespartier for på den måde at lukke mere dagslys ind og gøre boligen mere levende.

Vi vil have gennembelyste rum

Vi vil have lys ind i vores hjem

Naturligt lys er ikke kun sundt for os mennesker, det kan også skabe harmoni i et hjem – og derfor er lyse boliger med stort lysindfald et hit hos danskerne. Inden du køber et fjernsyn så tænk over, hvordan det passer ind i hjemmet samt hvilken tv-teknologi, som passer bedst til rummet. QLED TV er udviklet ud fra, at vi ønsker masser af dagslys i vores hjem. Derfor kan man med QLED TV se fjernsyn uden at skulle trække gardinerne for.