PRIVATLIVSPOLITIK FOR KONKURRENCER

PRIVATLIVSPOLITIK FOR KONKURRENCER

Hos Samsung Electronics Nordic AB (“Samsung”, “vi”, “os”, eller “vores”) ved vi hvor vigtigt privatlivets fred er for vores kunder. Vi har lavet denne privatlivspolitik (”Privatlivspolitik”) for at sikre, at du forstår hvordan vi indsamler og anvender dine personoplysninger.

Denne Privatlivspolitik gælder for konkurrencer, der er oprettet eller administreres af Samsung og som er gjort tilgængelig på: (i) vores Facebook- eller Instagram-profiler kaldet Samsung Sverige, Samsung Norge, Samsung Danmark og Samsung Suomi (“Facebook/Instagram-profilerne”); (ii) Samsung Community; (iii) Samsung Members App; eller (iv) en anden platform eller medium (hver især en “Konkurrenceplatform”) (“Konkurrence”). Denne Privatlivspolitik beskriver kun, hvordan Samsung behandler personoplysninger i forbindelse med Konkurrencen i dennes rolle som dataansvarlig. Øvrige privatlivspolitikker samt betingelser og vilkår kan finde anvendelse i relation til brug af Konkurrenceplatformen. For eksempel gælder denne Privatlivspolitik ikke for Instagram og Facebook og hver deres behandling af personoplysninger.  

Hvis Konkurrencen er tilgængelig på Samsung Community, gælder vores privatlivspolitik på https://www.samsung.com/dk/info/privacy/ også i forhold til din anvendelse af Samsung Community og indeholder flere oplysninger om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i Samsung Community.

Hvis Konkurrencen er tilgængelig på Samsung Members App gælder vores privatlivspolitik på https://account.samsung.com/membership/terms/privacypolicy også i forhold til din anvendelse af Samsung Members og indeholder flere oplysninger om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med Samsung Members.

  • 1. HVILKE OPLYSNINGER INDSAMLER VI?

    A) Vi indsamler de følgende oplysninger, som du sender direkte til os, når du deltager i Konkurrencen eller når du kontakter os via den relevante Konkurrenceplatform:

    • Dit profilnavn på den relevante Konkurrenceplatform;
    • Din e-mailadresse, hvis Konkurrencen kræver, at du indsender din deltagelse via e-mail;
    • Oplysninger om dig, som du sender til os som en del af dit konkurrenceindlæg, som fx billeder, videoer, motiver, eller svar på vores spørgsmål;
    • Yderligere oplysninger, der kan være nødvendige for at deltage i Konkurrencen (vi kan fx kræve, at en kopi af din købskvittering sendes til os); og
    • Oplysninger om dig, hvis du sender dem til os, når du kontakter os via den relevante Konkurrenceplatform, som fx dele af spørgsmål og beskeder du sender til os.

    B) Hvis du udvælges som vinder af Konkurrencen, vil de følgende personoplysninger også blive indsamlet fra dig:

    • Dit navn;
    • Leveringsadresse;
    • Oplysninger om dig, som fx din e-mailadresse og telefonnummer eller øvrige oplysninger, hvis det er nødvendigt for at sende dig præmien; og
    • Dit personnummer, hvis det kræves i henhold til gældende lov (som fx skattelovgivning, regnskabslovgivning, mv.).
  • Vi anvender de oplysninger vi indsamler til følgende formål:

    A) Gennemføre Konkurrencen og udvælge en vinder af den; og B) Administrere præmien til vinderne af Konkurrencen, i overensstemmelse med gældende lovgivning.

    Samsungs juridiske grundlag for at behandle personoplysninger i A) er, at det er nødvendigt for Samsungs legitime interesser at behandle de personoplysninger, der sendes til Samsung i forbindelse med Konkurrencen jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Samsungs legitime interesse er at arrangere en konkurrence, der vil underholde besøgende på Konkurrenceplatformen samt skabe opmærksomhed omkring Samsungs produkter og brand.

    Samsungs juridiske grundlag for at behandle personoplysninger i B) er, at det er nødvendigt for at indgå og opfylde en kontrakt mellem dig og Samsung i forhold til administrationen af præmien jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Samsung kan også behandle personoplysningerne (herunder personnummer) for at kunne overholde gældende lovgivning (fx for at overholde gældende regnskabslov, skattelovgivning samt udføre obligatoriske videregivelser til politiet og/eller i forbindelse med retslige procedurer) jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c (almindelige personoplysninger) og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1 (personnummer).
  • Vi kan dele dine oplysninger internt i vores virksomhed og til de følgende enheder, men kun til de formål, der er beskrevet ovenfor:

    Tilknyttede selskaber: andre Samsung Electronics Group-virksomheder som Samsung Electronics Co., Ltd. kontrollerer eller ejer.
    Forretningspartnere: partnere som vi samarbejder med for at kunne levere Konkurrencen, som fx Samsung SDS Co., Ltd. Disse samarbejdspartnere kontrollerer og administrerer dine personoplysninger.
    Tjenesteudbydere: nøje udvalgte virksomheder, der leverer tjenester til eller på vegne af os, som fx virksomheder, der hjælper os med kundekontaktcentre, kundeservice, reklame, eller som sender e-mails på vores vegne. Disse tjenesteudbydere er også forpligtet til at beskytte dine personoplysninger. Til Konkurrencen, hvor der er en fysisk udsendelse af præmien, vil Veddesta Distribution AB, et svensk aktieselskab (med adresse på Uppfinnarvägen 4, 195 61 Arlandastad, Sverige), udsende præmien til vinderen og dermed levere tjenester til os, der indebærer behandling af personoplysninger.
    Andre parter, hvor det kræves ved lov eller efter behov for at beskytte vores tjenester: det kan eksempelvis være nødvendigt ved lov, retslig proces eller retskendelse fra statslige myndigheder at videregive dine oplysninger. De kan også efterspørge dine oplysninger hos os med henblik på retshåndhævelse, national sikkerhed, anti-terror, eller andre anliggender relateret til offentlig sikkerhed. Der kan være tilfælde, hvor vi videregiver dine oplysninger til andre parter:


    - For at verificere eller håndhæve overholdelse af de politikker, der styrer Konkurrencen, og

    - For at beskytte rettigheder, ejendom eller sikkerhed for Samsung eller vores respektive datterselskaber, samarbejdspartnere eller kunder.


    Andre parter i forbindelse med virksomhedstransaktioner: vi kan videregive dine oplysninger til en tredjepart som en del af en fusion eller overdragelse, erhvervelse eller salg, eller i tilfælde af konkurs; og
    Andre parter med dit samtykke eller på din anmodning: ud over de videregivelser, der er beskrevet i denne Privatlivspolitik, kan vi dele oplysninger om dig til tredjeparter, når du særskilt giver samtykke hertil eller anmoder om en sådan videregivelse.

  • Du kan til enhver tid slette dit indlæg i Konkurrencen på den relevante Konkurrenceplatform (for eksempel din kommentar på Facebook/Instagram-profilerne). Som hovedregel sletter vi ingen kommentarer eller indlæg. Hvis du har sendt dit konkurrenceindlæg via e-mail, sletter vi dit indlæg, når vinderne er blevet udvalgt og de har modtaget deres præmie.

    Hvis du vinder Konkurrencen, behandler vi kun dine personoplysninger i den tid der er nødvendig for at sikre, at du modtager din præmie, eller i overensstemmelse med, hvor længe vi skal opbevare oplysningerne af juridiske årsager (som fx skattelovgivning, regnskabslovgivning, mv.)

    Under alle omstændigheder vil vi ikke opbevare dine personoplysninger i længere tid, end det er nødvendigt til det formål de er indsamlet. Det betyder, at oplysninger vil blive tilintetgjort eller slettet fra vores systemer, når de ikke længere er nødvendige.

    Bemærk venligst, at selvom vi stræber efter at opbevare dine oplysninger i perioden, som beskrevet ovenfor, kan dine oplysninger blive behandlet længere i henhold til gældende lovgivning. Dette kan eksempelvis være, hvis en konkret bestemmelse kræver, at vi opbevarer en bestemt oplysning, og vi vil derfor overholde denne bestemmelse og opbevare denne oplysning indtil den påbudte opbevaringsperiode udløber.

    Så længe dine oplysninger opbevares hos os, vil de være underlagt passende sikkerhedsforanstaltninger.
  • Hvis konkurrencen er tilgængelig på vores Instagram- eller Facebook-profiler, skal du være opmærksom på, at vi ikke har nogen indflydelse på Instagram og Facebook, og hvordan de behandler dine personoplysninger. For mere information om dette, bedes du læse deres respektive privatlivspolitikker.

    Din deltagelse i Konkurrencen vil indebære overførsel, opbevaring og behandling af dine personoplysninger i og til andre lande, som fx, men ikke begrænset til, lande i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, UK, USA, Kina, Singapore, Vietnam, Indien, Canada, Filippinerne og Japan. Alle internationale dataoverførsler er underlagt juridiske krav for at sikre, at dine personoplysninger behandles sikkert og som man måtte forvente.

    Vi vil træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med gældende lov for at sikre, at dine personoplysninger forbliver beskyttet. Sådanne foranstaltninger inkluderer brugen af standardkontraktbestemmelser for at sikre overførsel af data udenfor EØS. For mere information eller for at modtage en kopi af de gældende kontrakter, bedes du kontakte os via https://www.samsung.com/request-desk.
  • Du har ret til at anmode om detaljer om de oplysninger vi indsamler om dig, anmode os om at berigtige unøjagtigheder i oplysningerne, gøre indsigelse mod eller anmode om begrænsning af behandlingen samt at anmode om adgang til, eller sletning af dine oplysninger eller dataportabilitet. I henhold til lovgivningen i nogle jurisdiktioner kan vi afvise at behandle anmodninger, der er urimeligt gentagne, kræver uforholdsmæssig teknisk indsats, bringer andres privatliv i fare, er ekstremt upraktiske eller hvis der ikke kræves adgang i henhold til lokal lovgivning.

    For foretage en anmodning eller forespørgsel vedrørende dine rettigheder, se venligst afsnit 7 ”Kontakt os” nedenfor.

    Hvis du anmoder om sletning af dine personoplysninger, accepterer du, at du muligvis ikke kan deltage fuldt ud i Konkurrencen, og at resterende personoplysninger fortsat kan ligge i Samsungs fortegnelser og arkiver i nogen tid, i overensstemmelse med gældende lov, men Samsung vil ikke anvende disse oplysninger til kommercielle formål. Du er indforstået med, at på trods af din sletning forbeholder Samsung sig retten til at opbevare dine personoplysninger eller relevante dele af dem i overensstemmelse med afsnit 4 ”Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?” ovenfor og gældende lov. Samsung kan suspendere, begrænse eller afslutte din adgang til websitet for overtrædelse af Samsungs brugervilkår, når det er nødvendigt for at beskytte rettigheder, ejendom eller sikkerhed for Samsung eller vores respektive datterselskaber, samarbejdspartnere eller kunder.
  • Hvis du har nogen specifikke spørgsmål, bedes du kontakte vores europæiske databeskyttelsesrådgiver på:

    European Data Protection Officer
    Samsung Electronics (UK) Limited
    Samsung House, 2000 Hillswood Drive, Chertsey, Surrey KT16 0RS

    Hvis du ønsker at kontakte os for at udøve dine rettigheder, bedes du besøge os på https://www.samsung.com/request-desk.

    Du kan indgive en klage til den relevante tilsynsmyndighed, hvis du mener at vores behandling af dine personoplysninger er i strid med gældende lov. Kontaktoplysninger for alle tilsynsmyndigheder i EU kan findes her.