Hvilken bærbar er bedst til studerende?

Som studerende har du brug for en computer, der er lige så smart, alsidig og robust, som du er. Fra maratonbatterier til krystalklare skærme – vi udforsker de uundværlige funktioner, der gør en bærbar computer velegnet til studerende. Så glæd dig til at finde den ultimative studiepartner, der gør dig klar til studielivet og kan hjælpe dig med at yde dit allerbedste.

Det skal du vide, før du køber en bærbar computer som studerende

Uanset om du lige er begyndt på din akademiske rejse eller har brug for en opgradering, kan en bærbar computer hjælpe dig med at holde styr på opgaver, samle alle dine noter og give dig mulighed for at surfe på internettet for at finde de oplysninger, du har brug for. Men med så mange funktioner at overveje kan det være svært at vide, hvor man skal begynde. Derfor får du herunder en liste med de vigtigste, du skal holde øje med.

Let at have med sig

Som studerende skal du ofte bevæge dig mellem forskellige steder, f.eks. undervisningslokaler, biblioteker og studiegrupper, hvilket gør det vigtigt at have en bærbar computer, der er nem at bære rundt på. En bærbar computer sikrer, at du kan arbejde på opgaver, få adgang til kursusmaterialer og samarbejde med dine studiekammerater uden at være bundet til et enkelt sted. Hvis du vil prioritere en computer, der er nem at have med overalt, skal du se nærmere på Galaxy Chromebook Go LTE på 11", der kun vejer 1,06 kg. Den er lille og kompakt og kan nemt være i en taske eller rygsæk. Og takket være 4G LTE-forbindelsen kan du downloade, streame og tjekke e-mails, når du er på farten.

Batteritid

Som studerende har man ofte foredrag, studiegrupper og fritidsaktiviteter lige efter hinanden, så man ikke lige kan finde en stikkontakt. Det er vigtigt at vælge en bærbar computer, der kan holde til en hel dags undervisning, gruppeprojekter og individuel studietid. Galaxy Chromebook Go 14" er et fremragende valg, da den har strøm nok til op til 12 timer efter en enkelt opladning1. Du kan endda oplade dine andre Samsung Galaxy-enheder, f.eks. mobiltelefoner og tablets, med den medfølgende USB C-oplader. Hvis du planlægger at studere forskellige steder, f.eks. i et stille hjørne på biblioteket, på en bænk i parken eller på en café, sikrer den lange batteritid uafbrudt produktivitet.

1. Batteritid baseret på Google Chrome Power Load Test. Den faktiske batteritid varierer afhængigt af netværksmiljø, anvendte funktioner og apps, antal opladninger og en række andre faktorer.

1. Batteritid baseret på Google Chrome Power Load Test. Den faktiske batteritid varierer afhængigt af netværksmiljø, anvendte funktioner og apps, antal opladninger og en række andre faktorer.

Lagerplads

Hvis du vælger en bærbar computer med den rette mængde lagerplads, sikrer du, at du har plads nok til alle dine dokumenter, videoer og spil. For de fleste studerende har en bærbar computer med 256 GB lagerplads en god balance mellem kapacitet og pris. Der er plads nok til dokumenter, digitale lærebøger, multimedieprojekter og apps. Men hvis du vil lave projekter som videoredigering, grafisk design eller programmering, kan du opleve, at du har brug for mere plads på grund af størrelsen af de filer og programmer, du har brug for. I dette tilfælde anbefaler vi Galaxy Book4 360, som har en generøs lagerplads på 512 GB, Intel® Core™ 7-processor og alsidig S Pen-kompatibilitet.

Som et alternativ bruger Samsungs Chromebooks lagringstjenester i skyen, hvilket betyder, at du kan klare dig med mindre intern lagerplads. Chromebooks som Galaxy Chromebook Go 11" sikkerhedskopierer vigtige dokumenter til webbaseret lagring, så du kan få adgang til filer fra enhver enhed. Dette er især nyttigt til gruppeprojekter, og når du arbejder på tværs af forskellige enheder.

Processorkraft

Hvor meget processorkraft din bærbare computer har brug for, afhænger i høj grad af, hvordan du bruger computeren. Hvis dine aktiviteter primært er begrænset til at skrive tekster og surfe på nettet, vil en bærbar computer med 4 GB eller 8 GB sandsynligvis være tilstrækkelig. Men hvis dine studier indebærer krævende anvendelser som grafisk design, videoredigering eller programmering, anbefales det at vælge en bærbar computer med 16 GB for at sikre problemfri ydeevne.

Hvis du er på udkig efter en førsteklasses bærbar computer til studerende med masser af processorkraft og specifikationer i topklasse, skal du se nærmere på Galaxy Book4 Pro 360. Den har 16 GB hukommelse, 512 GB lagerplads og en superkraftig Intel® Core™ Ultra 5-processor – som alt sammen samarbejder om at sikre ydeevne på næste niveau.

Skærm

Det er sandsynligt, at du vil bruge en stor del af din tid foran din bærbare computers skærm, mens du arbejder med opgaver og gruppepræsentationer, så det er vigtigt at sikre, at du har en, du kan lide at se på! Brug et øjeblik på at overveje skærmens størrelse og opløsning. Mindre bærbare computere måler omkring 11 tommer og større modeller op til 16 tommer. Hvad opløsningen angår, gælder princippet "jo højere, jo bedre", men en minimumsopløsning på 1080p (1920x1080) er afgørende, når du skal læse tekster, analysere data og nyde medieindhold.

Hvis du vælger en bærbar computer med touchskærm, tilføjes endnu et lag af interaktion, hvilket gør opgaver som at tage noter, tegne og navigere gennem indhold mere intuitive og effektive. Hvis du for eksempel studerer design eller arkitektur, kan muligheden for at interagere direkte med billeder og planer på skærmen forbedre dine projekter betydeligt. Samsung Galaxy Books med hængsler, der kan drejes 360°, er også kompatible med S Pen, så du kan skrive på skærmen fuldstændig som med pen på papir. De er utroligt alsidige, hvilket gør dem ideelle til studielivet.

Hvis du planlægger at udføre det meste af dit arbejde ved et skrivebord, er en anden god mulighed at forbinde din bærbare computer med en Samsung-skærm. Når du forbinder en skærm til din bærbare computer, udvides dit visuelle arbejdsområde, så du nemmere kan multitaske, og din produktivitet øges. Skærme er ideelle til detaljeret arbejde som redigering af opgavetekster, fordi de er større og ofte har en højere opløsning, hvilket reducerer belastningen af øjnene og forbedrer produktiviteten.

Vil du vide mere? Se vores udvalg af Samsung-skærme på 27”, 32” og 34”.

Tilslutningsmuligheder

Alle Samsungs bærbare computere er udstyret med mulighed for Wi-Fi-tilslutning, så du kan oprette forbindelse til ethvert trådløst netværk derhjemme, i klassen eller på biblioteket. De nyeste bærbare Galaxy Book4-computere nyder også godt af Wi-Fi på 6 GHz-båndet, som muliggør virkelig høje datahastigheder og utrolig lav latens1. Hvis du vil have mere fleksibilitet på farten, har Samsung også bærbare computere med LTE- eller 5G-tilslutning, f.eks. Galaxy Book2 5G og Galaxy Book3 360 Pro 5G.

1. Forudsætter en trådløs Wi-Fi 6E-netværksrouter, som sælges separat. Tilgængeligheden af Wi-Fi 6E varierer afhængigt af land, sted, netværksforhold, operativsystemversion og andre faktorer.

1. Forudsætter en trådløs Wi-Fi 6E-netværksrouter, som sælges separat. Tilgængeligheden af Wi-Fi 6E varierer afhængigt af land, sted, netværksforhold, operativsystemversion og andre faktorer.

Kompatibilitet

Muligheden for at forbinde og integrere din bærbare computer, tablet og smartphone betyder, at noter og dokumenter altid er opdaterede og tilgængelige, uanset hvilken enhed du bruger. Denne kompatibilitet er også nyttig, når du har brug for en større skærm for at udvide den bærbare computers skærm. Takket være Samsungs økosystem kan en Samsung-skærm eller et Samsung-TV uden problemer blive til en ekstra skærm, så du får mere ud af din studie- og fritid med mere plads til at håndtere opgaver, se indhold og spille spil. Men ikke nok med det! Vi har et stort udvalg af tilbehør til bærbare computere, der ikke kun kan beskytte din bærbare, men også forvandle din arbejdsplads til en alsidig central for dine studier. Vi har alt, hvad du har brug for til at blive klar til arbejdet, fra elegante læderetuier til praktiske multiport-adaptere.

Holdbarhed

Holdbarhed er en anden vigtig faktor, når man skal vælge en god studiecomputer, da den skal kunne modstå de hårde forhold, den udsættes for i en studerendes hverdag. Studerendes computere udsættes for en masse slitage, når den studerende maser sig gennem travle gange, og computeren bliver proppet ned i en rygsæk sammen med tunge lærebøger. Når du vælger en robust bærbar computer som Samsung Chromebook 4, kan du være sikker på, at den kan klare at blive tabt, at der bliver spildt væske på den, og konstant at blive transporteret omkring. Faktisk opfylder Samsung Chromebook 4 den militære standard MIL-STD-810G, hvilket betyder, at den lever op til otte standarder, der er fastsat af det amerikanske militær, herunder modstandsdygtighed over for ekstreme temperaturer, støv og at blive tabt under transport1.

1. Resultater baseret på Samsungs interne testning. Ingen yderligere garanti gives. MIL-STD-810G-testene omfatter: fald under transport, vibrationer, høj temperatur, ekstreme temperaturudsving, kulde, støv, fugtighed og lavt tryk. Testen af fald under transport kræver resultater baseret på MIL-STD-810G 516.6, 26 fald fra en højde af 122 cm i originalemballagen.

1. Resultater baseret på Samsungs interne testning. Ingen yderligere garanti gives. MIL-STD-810G-testene omfatter: fald under transport, vibrationer, høj temperatur, ekstreme temperaturudsving, kulde, støv, fugtighed og lavt tryk. Testen af fald under transport kræver resultater baseret på MIL-STD-810G 516.6, 26 fald fra en højde af 122 cm i originalemballagen.

Den bedste bærbare Samsung-computer til studerende

Den bedste Samsung-computer mht. bærbarhed og batteritid

Opgaver, research, streaming, gaming – uanset hvad du har i tankerne, kan en kraftig Samsung-bærbar klare det hele. De bedste computere til studerende giver frihed til at arbejde og spille hvor som helst og når som helst uden at gå på kompromis. Hvis det er vigtigt for dig at have en computer, der er nem at have med, og hvis batteri holder længe, kan du se vores bedste anbefalinger nedenfor.

Chromebooks

Samsung Chromebook Go 11" LTE er vores førende budgetvenlige bærbare computer, når bærbarhed og batteritid er prioriteter. Den kompakte størrelse på 11 tommer og LTE-tilslutning betyder, at du nemt kan have den med dig overalt og bevare forbindelsen til internettet, selv når Wi-Fi er uden for rækkevidde. Den er ideel, hvis du altid er på farten, for med en vægt på kun 1,06 kg får du ikke ondt i ryggen af at slæbe den rundt på campus hele dagen. Batteriet er beregnet til at holde i op til 11 timer1 på en enkelt opladning, så du har masser af strøm til at komme igennem en dag med uafbrudt undervisning og studiegrupper uden behov for at finde en stikkontakt. Hvis du er på udkig efter en bærbar computer med kræfter nok til de opgaver, en studerende typisk vil udsætte den for, som dokumentredigering, websurfing og videostreaming, er Samsung Chromebook Go LTE et fantastisk valg.

1. Batteritid baseret på Google Chrome Power Load Test. Den faktiske batteritid varierer afhængigt af netværksmiljø, anvendte funktioner og apps, antal opladninger og en række andre faktorer.

Galaxy Book-computere

Med sit slanke design og lette konstruktion er Galaxy Book4 en førsteklasses bærbar computer, der er nem at have med sig rundt på campus eller hen til dit yndlingsstudiested. Den vejer kun 1,55 kg, så den er let, men har alligevel en imponerende skærm på 15,6" med fuld HD-opløsning. Den har den nyeste Intel® Core™ 7-processor og Windows 11 Home-operativsystemet, så den har mere end nok kræfter til de krævende programmer, du kan få brug for. Og med et stort batteri på 54 Wh (typisk) kan den nemt klare kravene til studielivet.

Den bedste bærbare computer til kreativitet

Galaxy Book4 Pro 360 er en enestående bærbar studiecomputer, der giver dig mulighed for at vende skærmen hele vejen om takket være det konvertible 2-i-1-design. I æsken medfølger den nyeste S Pen, som giver dig mulighed for at nedfælde dine tanker og kreative udbrud lige så naturligt som med pen og papir. Galaxy Book4 Pro 360 drives af den lynhurtige Intel® Core™ Ultra-processor, og med op til 16 GB RAM er den udstyret til at klare selv de mest krævende opgaver. Uanset om du har brug for en bærbar computer til videoredigering, grafisk design, kodning eller tung multitasking, klarer Galaxy Book4 Pro 360 det hele med lethed. Og med Dynamic AMOLED 2X-touchskærmen, 3K-opløsningen og en opdateringsfrekvens på op til 120 Hz kan du være sikker på, at hvert eneste billede er betagende skarpt og klart.

Den bedste bærbare computer til akademiske studier

Galaxy Book4 360 er et fremragende valg til akademiske studier. Takket være dens 2-i-1-design kan du bruge den både som en traditionel bærbar computer og som tablet, hvilket giver dig fleksibiliteten til at tage noter, tegne diagrammer og læse lærebøger i det format, der passer dig bedst. Den er udført i en letvægtskonstruktion (1,46 kg), så du nemt kan bære den rundt på skolen, læreanstalten eller universitetet uden at føle, at den tynger dig. Når det gælder ydeevne, skuffer Galaxy Book4 360 heller ikke. Den er udstyret med en Intel® Core™ 7-processor, der nemt kan håndtere dagligdags akademiske opgaver som tekstskrivning, regnearksanalyse og udarbejdelse af præsentationer. Og når det drejer sig om at slappe af efter en lang dag, er du dækket ind af Dolby Atmos®-højttalerne, muligheden for intelligente videoopkald og optimale Wi-Fi 6-forbindelser. Den fås med 512 GB lagerplads plus plads til en MicroSD-kortlæser, så du har masser af plads til at arbejde, skabe og spille.

Samsungs studenterrabat

Det handler ikke kun om fantastiske specifikationer og enestående funktioner her hos Samsung. Vi tilbyder også et fantastisk udvalg af fordele specielt til studerende. Med eksklusive rabatter og muligheder for gratis levering og afbetaling med Klarna er det nu, du skal drage fordel af vores eksklusive studenterrabatter og sikre dig en ny Samsung-bærbar til en fantastisk pris.

Vil du vide mere om Samsungs bærbare computere? Så se vores vejledning "Få overblik over Samsungs bærbare computere’", der kommer ind på alt det, du har brug for at vide.