FAQ schema for page

Hvilken af Samsungs smartphones er den mest holdbare?

Uanset om du elsker vandreture i naturen eller bor i en travl by, giver en holdbar smartphone dig ro i sindet, fordi den kan modstå dagligdagens barske udfordringer. I denne vejledning får du mere at vide om Samsungs bedste robuste smartphones, og hvad du skal være opmærksom på, når du vælger den mest holdbare enhed.

Hvad gør en telefon robust?

Uanset om du arbejder i det fri eller elsker at gå på opdagelse, er det vigtigt at vælge en telefon, der kan modstå livets eventyr. Derfor er der ikke gået på kompromis med holdbarheden i Samsungs nyeste smartphones. Men hvad er det, der gør en telefon robust? Kort sagt kan en robust telefon som dem, der indgår i den nye Samsung Galaxy S25-serie, bedre modstå barske forhold og fysiske påvirkninger. Tre vigtige egenskaber er med til at afgøre, hvor robust en telefon er:

1. Modstandsdygtighed over for revner og ridser

Skærmen i Samsungs nyeste robuste topmodel blandt smartphones, Samsung Galaxy S25 Ultra, er beskyttet mod ridser og revner af Corning® Gorilla® Armour 2. Galaxy S25 Ultra har også en superstærk titaniumramme, der er med til at absorbere stød og giver et ekstra lag beskyttelse mod skrammer og brud. Uanset om du arbejder på en byggeplads, planlægger en vandretur i den skønne natur eller har et travlt familieliv at holde styr på, er en robust telefon beskyttet mod det hele.

2. Beskyttelse mod vand og støv

Alle telefoner i Samsung Galaxy S-serien fra S7 og derover er IP-klassificeret for indtrængningsbeskyttelse, hvilket angiver, hvor gode de er til at modstå vand og støv. En højere IP-klassificering som IP68, hvilket den nyeste Galaxy S25-serie har, er ensbetydende med overlegen beskyttelse. Det betyder, at telefonerne i Galaxy S25-serien kan tåle nedsænkning i ferskvand til en dybde af op til 1,5 meter i op til 30 minutter*. Så slipper du for at bekymre dig, hvis du ved et uheld taber din telefon ned i toilettet eller skal ringe i regnvejr.

*Anbefales ikke til brug på stranden eller ved swimmingpools. Enhedens vand- og støvtæthed er ikke permanent og forringes over tid på grund af normal slitage.

*Anbefales ikke til brug på stranden eller ved swimmingpools. Enhedens vand- og støvtæthed er ikke permanent og forringes over tid på grund af normal slitage.

3. Modstandsdygtig over for ekstreme temperaturer

Robuste Samsung-telefoner er gennemtænkt konstrueret, så de kan fungere i en lang række temperaturer fra frostvejr til hedebølger, uden at det påvirker deres ydeevne eller batterilevetid. Det sikrer høj pålidelighed i al slags vejr.

Hvad er Corning® Gorilla® Armor 2?

Corning® Gorilla® Armor 2 er en brancheførende type forstærket glas. Det er innovativt udviklet til at være tyndt, let og vigtigst af alt modstandsdygtigt over for skader, både fra fald og i form af ridser.

Den netop lancerede Galaxy S25 Ultra er udstyret med Corning® Gorilla® Armor 2. Dette meget specialiserede glas er særligt udviklet til at klare sig bedre ved fald ned på hårde overflader som beton og asfalt. I laboratorietest udført af Corning® overlevede det specialforstærkede glas fald på op til 1 meter på overflader, der efterligner beton. Glasset giver fremragende beskyttelse uden at gå på kompromis med, hvor klart og livligt billedet ser ud på Galaxy S25. Faktisk har disse telefoner den mest lysstærke skærm på en Samsung-telefon til dato. Det er ren win-win.

Hvad er Armour Aluminium?

Armour Aluminium er et let, robust og korrosionsbestandigt materiale, der er udviklet specielt til at forstærke Galaxy-topmodellers kabinet og give overlegen beskyttelse. Dette superstærke materiale er specielt udviklet til at give fremragende beskyttelse uden at gå på kompromis med telefonens æstetik.

De nye Samsung Galaxy S25 og S25+ drager fordel af Enhanced Armour Aluminium, mens Galaxy S25 Ultra er udstyret med en robust ramme i titanium, der giver uovertruffen beskyttelse.

Hvilke Samsung-telefoner er vand- og støvtætte?

Samsungs telefoner har forskellige IP-klassificeringer, der angiver, hvor godt enheden modstår vand og støv. IP68-klassificeringen betyder, at telefonen er fuldstændig beskyttet mod støvindtrængen og kan modstå midlertidig nedsænkning i ferskvand til en dybde af op til 1,5 meter i op til 30 minutter. De nyeste telefoner i Galaxy Z-serien er IPX8-klassificerede, hvilket betyder, at de har en høj grad af beskyttelse mod vandindtrængen, men er lidt mindre støvafvisende end topmodellerne i Galaxy S-serien med IP68-klassificering.

Følgende Samsung-telefoner har den højeste IP68-klassificering for beskyttelse mod vand og støv:

Samsung Galaxy S-serien

• Galaxy S25 5G | S25+ 5G | S25 Ultra 5G
• Galaxy S24 | S24+ | S24 Ultra
• Galaxy S23 | S23+ | S23 Ultra
• Galaxy S22 5G | S22+ 5G | S22 Ultra 5G
• Galaxy S21 5G | S21+ 5G | S21 Ultra 5G
• Galaxy S20 | S20+ | S20 Ultra
• Galaxy S10 | S10e | S10+ | S10 5G
• Galaxy S9 | S9+
• Galaxy S8 | S8+
• Galaxy S7 | S7 Edge

Samsung Galaxy Note-serien

• Galaxy Note20 | Note20 Ultra
• Galaxy Note10 | Note10+ | Note10 5G
• Galaxy Note9
• Galaxy Note8

Bemærk: Den integrerede S Pen i S Ultra-telefonmodellerne og Galaxy Note-serien er også IP68-klassificeret.

Hvilken af Samsungs smartphones er den mest holdbare?

Hvis du er ude efter Samsungs mest holdbare smartphone, er det Galaxy S25 Ultra, du skal have fat i. Denne fremragende enhed er udstyret med opgraderinger, der gør den til en af de mest robuste smartphones på markedet i dag. Den byder på fordele som en ny ramme af titanium, som er både stærkere og hårdere end aluminium, så den bedre kan modstå dagligdagens små stød. Det er også korrosionsbestandigt, ser eksklusivt ud og er behageligt at røre ved. Der er Corning® Gorilla® Armour 2 på forsiden og Corning® Gorilla® Glass Victus® 2 på bagsiden, så telefonen er godt beskyttet mod stød, slag og fald, selv fra en vis højde. Og hvad angår den særdeles vigtige IP-klassificering, har den en imponerende IP68-certificering, så du kan føle dig helt tryg ved, at den er godt beskyttet mod vind og vejr med hensyn til støv, regn og alt derimellem*.

Der er så mange fantastiske funktioner at udforske i den nyeste Samsung Galaxy S25-serie, at du med fordel kan tage et kig på vores Præsentation af Samsung Galaxy S25-serien, som kommer ind på alt det, du har brug for at vide om den nye S-serie med topmodeller fra Samsung.

*Baseret på testforhold i et laboratorium, hvor enheden blev nedsænket i ferskvand til en dybde af op til 1,5 meter i op til 30 minutter. Anbefales ikke til brug på stranden eller ved swimmingpools. Enhedens vand- og støvtæthed er ikke permanent og forringes over tid på grund af normal slitage.

Det mest almindelige spørgsmål

Udforsk svar på hyppige forespørgsler nedenfor