Grundlæggende produktvejledning
Denne vejledning indeholder grundlæggende instruktioner og forholdsregler vedrørende produktet. Du kan få yderligere oplysninger i brugervejledningen, på Samsungs websted.
* Sådan finder du vejledningen
Trin 1: Besøg Samsungs supportwebsted: htpps://www.samsung.com/support
Trin 2: Søg på modelnavn eller kommercielt navn.
Enkel brugervejledning
Denne Projector leveres med denne Enkel brugervejledning samt en integreret
Brugervejledning.
Advarsel! Vigtige sikkerhedsinstruktioner
Læs sikkerhedsinstruktionerne, inden du anvender dit Projector. Se tabellen herunder for en forklaring på symboler, der kan forekomme på dit Samsung- produkt.
FORSIGTIG
RISIKO FOR ELEKTRISK STØD. MÅ IKKE ÅBNES.
BAGPANELET MÅ IKKE FJERNES, DA DER ER RISIKO FOR ELEKTRISK STØD. DER ER INGEN INDVENDIGE DELE, DER KAN REPARERES AF BRUGEREN. ALLE REPARATIONER SKAL OVERLADES TIL KVALIFICERET PERSONALE.
Tænd/sluk
• Overbelast ikke stikkontakter i væggen, forlængerledninger eller adaptorer udover deres spænding og kapacitet. Der kan opstå brand eller elektrisk stød. Se afsnittet med strømspecifikationer eller strømforsyningsmærkaten på
produktet for oplysninger om spænding og strømstyrke.
• Strømkabler skal anbringes, så de ikke bliver trådt på eller bliver klemt af ting, der placeres ovenpå eller op mod dem. Vær særlig forsigtig med kablernes stikende, ved stikkontakter i væggen og punktet, hvor ledningen fører ind i apparatet.
• Stik aldrig metalgenstande ind i åbningerne på dette apparat. Dette kan forårsage elektrisk stød.
• For at undgå elektrisk stød må du aldrig røre ved noget inde i dette apparat.
Kun en kvalificeret tekniker må åbne apparatet.
• Tjek, at strømkablets stik er sat helt ind og sidder godt fast. Træk altid i stikket, når kablet fjernes fra stikkontakten i væggen. Træk aldrig i strømkablet. Rør ikke ved strømkablet med våde hænder.
• Hvis dette apparat ikke fungerer normalt, specielt hvis der kommer unormale lyde eller lugte fra det: Frakobl det straks, og kontakt en autoriseret forhandler eller et Samsung-servicecenter.
• For at beskytte apparatet under tordenvejr, eller hvis det efterlades uden opsyn og ude af brug i længere tid, skal stikket trækkes ud af stikkontakten og forbindelsen til antenne eller kabelsystem skal afbrydes.
‒ Opsamlet støv kan forårsage elektrisk stød, elektrisk lækage eller brand, fordi det kan få strømkablet til at danne gnister og varme eller isoleringen til at forringes.
• Brug kun korrekt jordet stik og stikkontakt.
‒ En forkert jordforbindelse kan medføre elektrisk stød eller skade på udstyret. (Kun Klasse I-udstyr.)
• For at slukke komplet for dette apparat skal du fjerne stikket fra stikkontakten. For at sikre, at du hurtigt kan frakoble apparatet, hvis det bliver nødvendigt, skal du sørge for, at stikkontakten og strømstikket er let tilgængelige.
Installation
• Placer ikke apparatet i nærheden af eller over en radiator eller varmeovn, eller
hvor det er udsat for direkte sollys.
• Anbring ikke en beholder (vaser mv.) med vand på dette apparat, da dette kan
medføre risiko for brand eller elektrisk stød.
• Udsæt ikke dette apparat for vand (regn) eller fugt.
• Installer ikke Projector på et sted med megen støv, kemiske stoffer, for høj eller for lav temperatur eller høj luftfugtighed, i en bil eller andet køretøj, der anvendes til transport, eller et sted, hvor Projector vil køre kontinuerligt i en længere tidsperiode som f.eks. en lufthavn eller en togstation. Hvis den
installeres på sådanne steder, kan der opstå alvorlige kvalitetsproblemer pga. det omgivende miljø.
• Udsæt ikke dette apparat for dryp eller sprøjt.
• Udsæt ikke dette apparat for olie eller olietåge.
• Brug ikke olier eller smøremidler. Dette kan få apparatet til at gå i stykker.
Sørg for korrekt ventilation til dit Projector
Når du installerer din Projector, skal du holde en afstand på mindst 10 cm mellem Projector og andre genstande (vægge, skabe mv.) for at sikre korrekt ventilation. Manglende korrekt ventilation kan medføre brand eller et problem med produktet, der skyldes en forøgelse af dets interne temperatur.
• Når Projector betjenes i et lukket rum, skal der være mindst 50 cm friafstand omkring indsugnings- og udblæsningsåbninger.
Handling
• Dette apparat bruger batterier. Der kan findes miljøbestemmelser, hvor du bor, som kræver, at disse batterier bortskaffes særskilt. Kontakt dine lokale myndigheder for information om bortskaffelse eller genbrug.
• Opbevar tilbehøret (fjernbetjening osv.) et sikkert sted uden for børns rækkevidde.
• Når du vil slukke projektoren helt, skal du vente, indtil ventilatoren stopper helt,
så Projector kan køle helt ned.
• Bortskaf ikke fjernbetjeningen eller batteriet i ild.
• Kortslut ikke, adskil ikke og overophed ikke batterierne.
• Anbringelse af batteriet i ild eller en varm ovn, eller mekanisk knusning af eller
skæring i batteriet kan medføre eksplosion.
• Undgå at tabe eller slå på apparatet. Hvis produktet bliver beskadiget: Frakobl strømkablet, og kontakt et Samsung-servicecenter.
• FORSIGTIG: Der er fare for eksplosion, hvis du udskifter batterierne i fjernbetjeningen med en forkert batteritype. Udskift kun med samme eller tilsvarende type.
• Hvis du efterlader batteriet et sted med ekstremt høj omgivende temperatur, kan det resultere i en eksplosion eller lækage af brandbar væske eller gas;
• Et batteri, der er udsat for ekstremt lavt lufttryk, kan resultere i en eksplosion eller lækage af brandbar væske eller gas.
• ADVARSEL - Brug ikke flydende fumigeringsmidler, der indeholder kemikalier, som f.eks. myggespray eller luftopfrisker omkring produktet. Hvis damp kommer i kontakt med produktoverfladen eller trænger ind i produktet, kan det forårsage pletter eller fejlfunktion.
• Vær forsigtig når du berører Projectoren, når den har været tændt i noget tid.
Nogle dele kan blive varme at røre ved.
Laser (kun laser-Projector)
• Bloker ikke lyset, der kommer ud af projektorlinsen, når den er i drift. Lyset opvarmer genstanden og kan smelte den, forårsage forbrændinger eller starte en brand.
• Se ikke direkte på lyset fra Projectorlinsen, og projicer ikke lyset ind i nogen
persons øjne.
• Undgå at se på den projicerede skærm i længere tid ad gangen. Hvis du ser på en projiceret skærm i lang tid, kan det forårsage øjentræthed. Hvil øjnene regelmæssigt, når du bruger produktet.
• Projicer ikke på skinnende overflader. Lyset, der reflekteres ind i dine øjne, er
skadende for dit syn.
• Yderligere instruktioner til overvågning af, at børn ikke stirrer og ikke bruger
optiske hjælpemidler
‒ Bemærk, at man skal overvåge børn og aldrig lade dem stirre ind i
projektorstrålen i nogen afstand fra projektoren.
‒ Bemærk, at man skal udvise forsigtighed, når man bruger fjernbetjeningen til
at starte projektoren, mens man er foran projektionslinsen.
‒ Bemærk, at man skal være opmærksom på at undgå brug af optiske
hjælpemidler såsom kikkerter eller teleskoper inde i strålen.
• Projektoren må ikke åbnes eller skilles ad, da dette kan forårsage skader ved eksponering af laserstråling.
Pleje af Projector
• Apparatet rengøres ved at trække stikket ud af stikkontakten og tørre det af med en blød, tør klud. Brug ikke kemikalier som f.eks. voks, rensebenzin, sprit, fortyndere, insekticider, luftfriskere, smøremidler eller rengøringsmidler. Disse kemikalier kan beskadige Projector'ets udseende eller fjerne påskrifter trykt på produktet.
• Projector'ets yderside kan blive ridset under rengøring. Sørg for at aftørre ydret med en blød klud for at undgå ridser.
• Spray ikke vand eller rengøringsmidler direkte på Projector'et. Enhver væske, der kommer ind i produktet, kan medføre fejl, brand eller elektrisk stød.
Første indstilling
Når du tænder dit Projector for første gang, vil det med det samme begynde på den indledende opsætning. Følg instruktionerne vist på skærmen med indledende opsætning og konfigurer Projector'ets grundlæggende indstillinger, så de passer til dit visningsmiljø.
• Du skal bruge en Samsung-konto for at få adgang til vores netværksbaserede smarte tjenester. Hvis du vælger ikke at logge på, får du kun forbindelse til terrestrisk tv (gælder kun for enheder med tunere) og eksterne enheder, f.eks. via HDMI.
Problemløsning
For mere information, se "Problemløsning" i Brugervejledning.
Hvis ingen af fejlfindingstipsene virker: Besøg www.samsung.com og klik
derefter på Support eller kontakt et Samsung servicecenter.
• Opgrader til den seneste software for at holde dit Projector helt opdateret.
a. Projector'et vil ikke tænde.
• Sørg for, at strømledningen er sluttet korrekt til Projector og stikkontakten.
• Sørg for, at strømstikket virker, og at fjernbetjeningssensoren på projektoren er tændt.
• Prøv at trykke på tænd-/slukknappen på Projectoren for at sikre, at problemet ikke skyldes fjernbetjeningen. Se “Fjernbetjeningen virker ikke”, hvis Projector'et tændes.
b. Fjernbetjeningen fungerer ikke.
• Kontrollér, om fjernbetjeningssensoren i bunden af Projectoren blinker, når du trykker på knappen på fjernbetjeningen.
‒ Når fjernbetjeningens batteri er afladet, skal batteriet oplades ved brug af USB-opladningsporten (C-type), eller fjernbetjeningen skal vendes for at eksponere solcellen for lys.
• Prøv at pege fjernbetjeningen direkte mod Projector’et fra en afstand på 1,5-1,8 m.
• Sørg for at parre fjernbetjeningen med Projector.
Bemærkninger
• Denne enhed er et digitalt apparat i klasse B.
• For information om strømforsyningen og yderligere information om energiforbrug henvises der til oplysningerne på mærkatet, der påklæbet produktet.
‒ Se bunden af Projectoren for mærkatmærkning.
• Figurer og illustrationer i denne Enkel brugervejledning er kun til reference og kan afvige fra produktets faktiske udseende. Produktdesign og -specifikationer kan ændres uden varsel.
Besøg venligst www.samsung.com/support for at få yderligere information om eksterne strømforsyninger og fjernbetjeninger i forbindelse med EU’s Ecodesign-direktiv – ErP-forordningen.
Der kan opkræves et administrationsgebyr i følgende situationer:
(a) Hvis en tekniker tilkaldes på din foranledning, og der ikke er nogen fejl ved produktet (f.eks. hvis brugeren ikke har læst denne brugervejledning).
(b) Hvis du indbringer enheden til Samsung-servicecenteret, og der ikke er nogen fejl ved produktet (f.eks. hvis brugeren ikke har læst denne brugervejledning).
Du bliver informeret om størrelsen på administrationsgebyret, inden teknikeren kommer på besøg.
Efter reparation af et produkt udført af en ikke-autoriseret tredjemand eller af en selv eller anden form for ikke-professionel reparation af et produkt
er Samsung ikke ansvarlige for nogen skader på produktet, personskader eller for produktsikkerhedsmæssige forhold, som kan henføres til forsøg af at reparere et produkt, som ikke helt nøjagtigt følger disse reparations- og
vedligeholdelsesinstrukser. Eventuelle skader på et produkt pga. et forsøg på at reparere produktet af andre end en Samsung-certificeret tjenesteudbyder er ikke dækket af garantien for produktet.
Nedsættelse af strømforbruget
Når du slukker for Projector'et, går det i standbytilstand. I standbytilstand fortsætter det med en bruge en lille smule energi. For at mindske strømforbruget skal du fjerne strømkablet fra stikkontakten, når du ikke bruger Projector'et i en længere periode.
Denne mærkning på produktet, på tilbehør eller i manualen betyder, at produktet og elektronisk tilbehør hertil (f.eks. oplader, headset og USB-kabel) ikke må bortskaffes sammen med almindeligt husholdningsaffald efter endt levetid.
For at forebygge skadelige virkninger på menneskers helbred eller miljøet skal disse genstande bortskaffes adskilt fra andre typer af affald og indleveres på en genbrugsplads med henblik på genindvinding.
Forbrugere bedes kontakte forhandleren, hvor de har købt produktet, eller kommunen for nærmere oplysning om, hvor og hvordan de kan indlevere produkt og tilbehør med henblik på miljøvenlig genindvinding.
Virksomheder bedes kontakte leverandøren og følge anvisningerne i købekontrakten. Dette produkt og elektronisk tilbehør hertil må ikke bortskaffes sammen med andet erhvervsaffald.
Fjerne batteriet
• For at fjerne batteriet skal du kontakte et autoriseret servicecenter. Besøg www.samsung.com/global/ecodesign_energyfor at få instruktioner om fjernelse af batteriet.
• Af sikkerhedsmæssige årsager må du ikke selv forsøge at fjerne batteriet. Hvis batteriet ikke fjernes korrekt, kan det medføre skade på batteriet og enheden, forårsage personskade og/eller bevirke, at enheden ikke er sikker at bruge.
‒ Ikke-udtagelige batterier
Mærkningen på batteriet, i brugervejledningen eller på emballagen indikerer, at batteriet i dette produkt ikke må bortskaffes med andet husholdningsaffald. Mærkning med de kemiske symboler Hg, Cd eller Pb betyder, at batteriet indeholder kviksølv, cadmium eller bly over grænseværdierne i EU-direktiv 2006/66.
Batteriet i dette produkt kan ikke udskiftes af brugeren. Kontakt serviceleverandøren vedrørende udskiftning. Forsøg ikke at fjerne batteriet, og kast det ikke i ild. Du må ikke adskille, knuse eller punktere batteriet. Hvis du planlægger at bortskaffe produktet, tager genbrugsstationen de korrekte forholdsregler for genbrug og behandling af produktet, inkl. Batteriet.
Lovgivningsmæssig vejledning
Information om genanvendelse (tilbud om indlevering)
Hvis du vil vide mere om genanvendelse af vores produkter og emballage, kan du kontakte firmaet, som står for regionen, hvor du bor.
Forbrugere, som bor i andre lande, bedes kontakte den nærmeste Samsung- forhandler for information om genanvendelse, så produkterne håndteres på en miljømæssigt hensynsfuld måde.
Information om regionalt indleveringsprogram findes på Samsungs websted: http://www.samsung.com/recycling_compliance
Forbrugere i Europa kan få information om indlevering, her: https://www.samsung.com/uk/sustainability/environment/environment-data/
Der findes oplysninger om Samsungs miljømæssige forpligtelser samt
produktspecifikke lovmæssige ansvarsområder, f.eks. vedr. REACH, WEEE og
batterier, på https://www.samsung.com/uk/sustainability/environment/environment-data/
(Italien: https://www.samsung.com/it/sustainability/environment/environment-data/)
Krav vedrørende miljøvenligt design af eksterne strømforsyninger: Information om
krav (kun for model med adapter)
www.samsung.com/global/ecodesign_component
Tilslutning af strømforsyningsstik (kun UK)
VIGTIG BEMÆRKNING
Strømforsyningskablet til denne enhed leveres med et støbt stik med en integreret sikring. Sikringens værdi er angivet på stikkets pinside. Hvis udskiftning er nødvendig, skal der anvendes en BSI1362 sikring med samme mærkestrøm.
Stikket må aldrig bruges uden sikringsdækslet, hvis dette kan tages af. Hvis sikringsdækslet skal udskiftes, skal det nye sikringsdæksel have samme farve som stikkets pinside. Nye sikringsdæksler til udskiftning fås hos din forhandler.
Hvis det medfølgende stik ikke passer til stikkontakterne i din bolig, eller kablet ikke er langt nok til at nå hen til en stikkontakt, skal du anvende en egnet, godkendt forlængerledning eller spørge din forhandler til råds. Hvis der ikke er andre muligheder end at skære stikket af, skal du fjerne sikringen og kassere stikket på sikker vis.
Stikket MÅ IKKE sættes i en stikkontakt, da der er risiko for stød fra det afisolerede fleksible kabel.
VIGTIGT
Farverne på ledningerne i strømforsyningsledningen svarer til følgende kode: BLÅ - NEUTRAL BRUN - FASE
Eftersom disse farver muligvis ikke stemmer overens med farvemarkeringerne,
som angiver terminalerne i dit stik, skal du gøre følgende:
Den BLÅ ledning skal sluttes til terminalen, som har bogstavet N eller farven BLÅ eller SORT. Den BRUNE ledning skal sluttes til terminalen, som har bogstavet L eller farven BLÅ eller RØD.
Producent : Samsung Electronics PO Box 12987, Dublin. IE