Video schema
Sådan skaber du det bedste hjemmebiografsystem
Det behøver ikke at være en uoverkommelig opgave at skabe den perfekte hjemmebiograf. Det er muligt at indrette et stilfuldt rum, der kan konkurrere med rigtige biografer, i dit eget hjem. Vores tekniske vejledning i at lave en hjemmebiograf giver dig al den vejledning, du har brug for til at bringe underholdning og film til live i din egen hjemmebiograf ¬¬– lige fra valg af den rigtige type TV og det rette lydsystem til den perfekte opsætning.
Hvad er et hjemmebiografsystem?
Med et hjemmebiografsystem har du alt, hvad du har brug for til at nyde dine yndlingsstorfilm og filmserier. Du kan hygge dig med familien eller invitere vennerne hjem for at se de seneste Netflix-premierer eller sportskampe på TV. Det betyder normalt, at man har et helt rum, der er dedikeret til at se underholdning på en stor skærm ved hjælp af den nyeste hjemmebiografteknologi. Det omfatter typisk et stort TV eller en storskærmsprojektor, et storslået lydsystem og komfortable siddepladser.
Hvad har man brug for, når man vil indrette en hjemmebiograf?
Den perfekte hjemmebiograf vil få dig til at blive fuldstændig opslugt og føle dig hensat til nye verdener, tider og steder, når du nyder din underholdning. For at opnå denne medrivende oplevelse anbefaler vi, at dit hjemmebiografsystem omfatter:
1. et storskærms-TV eller en projektor
2. et fremragende surround sound-system
3. hjemmebio-siddepladser
4. dæmpbar belysning og mørklægningsgardiner, der kan tilpasse stemningen i rummet
5. en blanding af hårde og bløde møbler, der kan skabe den optimale lydbalance.
Hvilken størrelse TV er bedst til en hjemmebiograf?
Der er ingen faste regler for, hvor stort dit TV skal være, og det vil i nogen grad afhænge af størrelsen på det rum, du bruger, men ideelt set er det jo større desto bedre. Gå efter at maksimere TV-skærmens størrelse samtidig med, at det skal være behageligt at se på den i længere tid ad gangen.
Samsungs storskærms-TV’er fås i størrelser på op til utrolige 85 tommer ¬– og takket være den prisvindende 8K-teknologi har billederne aldrig set skarpere ud. De nærmest rammeløse skærme maksimerer den visuelle oplevelse og giver dig en fuldstændig medrivende biografoplevelse. Samsungs Neo QLED TV'er er også udstyret med banebrydende Micro LED-teknologi, så du kan nyde alle dine yndlingsserier, spil og livsstilsvalg med dybere sort, klarere farver og utroligt klare billeder. Du kan finde flere råd om, hvordan du vælger den rigtige TV-størrelse til din hjemmebiograf i vores vejledning.
Hvis du går efter den størst mulige skærm, kan du også overveje at vælge en smart projektor. The Premiere 4K laser projector på 120 tommer og The Premiere Smart 4K Triple laser-projector på 130 tommer anvender banebrydende teknologi til at levere billeder med utrolig klarhed, livfulde farver og biograflignende billedkvalitet. De er de perfekte hjemmebiografprojektorer, som gør det muligt at se dine yndlingsserier i en imponerende størrelse på 120-130 tommer samtidig med, at de er kompakte og ikke kræver meget plads.
Hvilket TV er bedst til din hjemmebiograf?
Hvis du vil have det bedste TV til din hjemmebiograf, skal du vælge det spektakulære QN900B Neo QLED 8K. TV'et, der har fået prisen Best Buy Award fås i 65", 75" og 85" og producerer billeder med forbløffende præcision og kvalitet. Deres utrolige lysstyrke gengiver hele det farvespektrum, som moderne HDR-billeder indeholder takket være 8K-skærmens tætpakkede pixler. Den AI-baserede 8K-opskalering kan endda konvertere 4K-kvalitetsbilleder til 8K hvilket giver billeder, der er så virkelighedstro, at det minder om dem, man oplever i biografen. Den fantastiske Infinity-skærm giver dig verdens første visuelle oplevelse, der rækker fra kant til kant, og da skærmen er næsten rammefri, er der ikke noget, der kommer i vejen.
Det er ikke kun billedkvaliteten, der gør, at QN900B Neo QLED skiller sig ud fra mængden. Den kompromisløse surroundsound, der er den bedste i sin klasse, tager også din lydoplevelse til et helt nyt niveau. Takket være de 12 højttalere, der udsender lyd i alle retninger, med Dolby Atmos-teknologi vil du hvert eneste øjeblik have følelsen af at befinde dig midt i handlingen.
Hvilken projektor er bedst til en hjemmebiograf?
Samsungs The Premiere Smart 4K UHD er verdens første HDR10+-certificerede projektor. Med en imponerende lysstyrke på 2800 lumen og et 130 tommer bredt billede bliver du kastet direkte ind i handlingen. De indbyggede subwoofere og den forbløffende surroundsound baseret på akustiske stråler skaber en suveræn lydkvalitet, som på perfekt vis supplerer de fantastisk klare billeder. På få minutter kan du være klar til at se film og underholdning, præcis som instruktøren havde tænkt sig det.
Denne næste generation af Samsung-projektorer kan projicere fra ultrakort afstand, så den kan skabe et billede på 130 tommer på mindre end 25 centimeters afstand. Samsungs The Premiere LSP9T 4K-projektor med kort projektionsafstand kan placeres kun 11,3 cm fra en væg og stadig projicere et 4K-billede på utrolige 100", så du kan nyde en storskærmsvisning uden at risikere, at nogen går ind foran projektoren og forstyrrer oplevelsen. The Premiere er utroligt nem at installere i din hjemmebiograf. Bare sæt den til, tænd den, og vælg skærmstørrelse.
Er du i tvivl om hvorvidt en projektor eller et TV er det rigtige valg for dig? Så se nærmere på vores vejledning i køb af TV med gode råd fra eksperter, der hjælper dig med at vælge den perfekte enhed til din hjemmebiograf.
¹ What Hi-Fi: 5 stjerner (QE75QN900BATXXU), Trusted
Reviews: Stærkt anbefalet (QE75QN900BTXXU), Tech Radar: Anbefaler (QE65QN900BTXXU)
Hvilke højttalere er bedst til en hjemmebiograf?
Hvis dit mål er at skabe det bedste hjemmebiografsystem, er der ingen vej udenom et lydsystem, der gengiver detaljeret, realistisk og præcis lyd i hele rummet. Hvis du bruger et stort rum til biograf, er et komplet surroundsound-system som Soundbar'en HW-Q995B fra Q-serien den perfekte løsning. Dette prisvindende sæt består af en Dolby Atmos Wi-Fi-soundbar i biograflignende kvalitet, en kraftfuld subwoofer og to baghøjttalere. Den intelligente Q-Symphony-teknologi sørger for at skabe en harmonisk synkronisering mellem soundbarren og dit SSamsung-TV³, så du kan nyde autentisk og medrivende 3D-lyd i din hjemmebiograf. Der er 11 front- og surroundkanaler, 1 subwooferkanal og 4 opadrettede kanaler, så du bliver fuldstændig omgivet af den overvældende 11.1.4-kanals surround sound, uanset hvor du sidder.
Hvis du ikke har plads til et komplet surroundsound-system, er Samsungs soundbarrer også en glimrende mulighed. Samsungs Cinematic-soundbarrer leverer enestående lydkvalitet med flere indbyggede højttalere, der udsender ren, realistisk lyd fra side til side og for til bag, så lyden kan placeres præcis der, hvor der er brug for den.
² AV Forums 2022 Best in Class, Expert Reviews Best Buy, TechRadar Editor's Choice
³ Q-Symphony er kompatibel med udvalgte Samsung-TV’er. Funktionen kræver HDMI-forbindelse, optisk forbindelse eller Wi-Fi-forbindelse til TV'et.
Sådan indretter du din hjemmebiograf
Når du har valgt teknologierne til din hjemmebiograf, skal du have indrettet dit rum, så det er optimeret til den mest medrivende visuelle oplevelse. Her er vores bedste tips til den helt perfekte indretning af det rum, du vil bruge som hjemmebiograf:
1. Vælg, hvor hjemmebiografen skal være
Der findes ingen perfekt størrelse på et rum, der skal fungere som hjemmebiograf, men det er vigtigt at overveje, hvordan du vil bruge pladsen. Overvej biografens grundplan og tag højde for faktorer som skærmstørrelse, betragtningsvinkler, projektionsmetode, siddekomfort, højttalerplacering og akustik. Rummets størrelse og form har reel indflydelse på, hvor vellykket det bliver. Rektangulære rum med tæpper er bedre til biograf end kvadratiske rum, fordi de giver dig større fleksibilitet med hensyn til placering af siddepladser og bedre akustik.
2. Opsætning af TV eller projektor
Valget af TV eller projektor er vigtigt for, hvor enheden skal placeres i biografen. TV'er kan være tungere at manøvrere rundt med end en projektor, men de er glimrende som omdrejningspunkt for alle dine lydenheder. For alle TV'er gælder der en anbefalet afstand og vinkel, som du skal tage højde for, når du indretter rummet til den optimale visuelle oplevelse. En synsvinkel på 40 grader anbefales for at skabe en ægte biografoplevelse. Samsungs pprojektorer med kort projektionsafstand skal placeres tæt op ad den væg, du vil projicere på.
3. Opsætning af dit surroundsound-system
Samsung-TV'er kan forbindes til mange forskellige enheder via Bluetooth og Wi-Fi, hvilket reducerer behovet for at trække ledninger i det rum, du bruger til hjemmebiograf. Med Samsung SmartThings kan du nemt oprette forbindelse til dine hjemmebiografhøjttalere, så du blot skal beslutte, hvor du bedst placerer dem i det rum, du bruger til biograf. Det er som regel bedst at anbringe soundbarren og subwooferen under TV'et, mens eventuelle baghøjttalere bør placeres i de bageste hjørner af rummet eller bag siddepladserne.
4. Installation af dæmpbar belysning
For at sikre at du får den bedste visuelle oplevelse i din hjemmebiograf, skal du kunne styre præcist, hvor lyst der er i rummet. Dæmpbar belysning er perfekt, fordi du kan indstille lysstyrken præcist og dermed skabe din helt egen biografstemning. Belysningsapps som SmartThings gør det nemt at styre belysningen fra din Samsung-smartphone, så du kan skabe den helt rigtige stemning uden at forlade sofaen.
5. Sæt prikken over i'et
Når du har placeret siddepladserne i din biograf perfekt, skal du fjerne alle unødvendige møbler, der kan blokere for eller forvrænge lyden, så komforten er helt i top. Du kan programmere lyset til at blive dæmpet, surroundsound-systemet til at tænde og billedet fra projektoren til at komme til live ved hjælp af SmartThings og din Samsung-smartphone, så du bare skal læne dig tilbage, slappe af og nyde underholdningen!