Hvad er Samsung
Smart View?
Med Samsung Smart View kan du bruge din mobil til at styre dit Smart TV med. Få dobbelt så meget underholdning ved at udskifte din TV-fjernbetjening med din mobil og styre alle tilsluttede enheder fra ét sted ved hjælp af SmartThings-appen.
Du har magten i dine hænder – eller din stemme. Samsung Smart View giver dig også mulighed for at styre dit TV med din stemme. Du kan bruge din foretrukne stemmeassistent, når du har hænderne fulde i køkkenet. På den måde behøver du aldrig gå glip af et eneste sekund af dit yndlingsprogram. Google Assistant, Amazon Alexa eller Bixby kan også bruges til at hjælpe med at styre resten af dit intelligente, forbundne hjem via SmartThings-appen.
Hvad er Samsung Smart View?
Har du nogensinde binget en serie på din telefon og ønsket, at du bare kunne fortsætte på dit TV uden først at skulle finde ud af, hvor langt du var nået? Smart View er den perfekte løsning. Se dine yndlingsserie, mens du pendler og se videre på den store skærm, så snart du kommer ind ad døren.
Samsung Smart View giver dig mulighed for at dele medier fra alle dine enheder direkte til dit TV, herunder fotos, film og endda musik. Samsung Smart View kan også bruges på alle dine forbundne enheder i dit hjem, fra din mobil til din computer og dine tablets.
Find en komplet vejledning til andre enheder, du kan styre via SmartThings, i vores vejledning til SmartThings-kompatible enheder.
Hvordan bruger man Samsung Smart View?
Det er nemt. SmartThings-appen er det eneste, du behøver for at forbinde din mobil til dit TV.
1. Download SmartThings-appen til din mobil.*
Hvis du har en Samsung-enhed, er SmartThings-appen måske allerede installeret.
2. Dit TV og din mobile enhed skal være tilsluttet samme netværk.
3. Åben SmartThings-appen på din mobil.
4. Hvis der vises et pop-op-vindue, skal du klikke på Tilføj nu for at forbinde din mobil til dit TV. Intet pop op-vindue? Så bare tryk på Tilføj enhed, og vælg dit TV.
5. Der vises muligvis en kode på dit TV. Indtast koden i appen, når du bliver bedt om det.
Din mobil er nu forbundet til dit TV, og du kan bruge din mobil som en ekstra fjernbetjening til dit TV. Du kan også bruge Smart View til at spejle fotos, film og musik ved at følge de enkle trin nedenfor.
6. Tryk på Smart View
7. Brug menuen på din mobil til at vælge det indhold, du vil se.
Hvordan downloader man SmartThings?
Du kan downloade SmartThings-appen i din enheds appstore.
SmartThings-appen kan installeres fra Google Play Store til Android-enheder og Apple App Store til iOS-enheder.
iOS-enheder skal have iOS 12.0 eller nyere.
Android-enheder skal have Android 7.0 eller nyere.
Hvordan spejler man Samsung-enheder med Smart View?
Med Samsung Smart View er det nemt at spejle skærmen via SmartThings-appen. Bare følg nedenstående fremgangsmåde.
1. Når du har forbundet din mobil til TV'et via SmartThings, skal du åbne SmartThings-appen.
2. Tryk på dit TV i kontrolpanelet.
3. Klik på menuen ovenfor.
4. Tryk på Skærmspejling (Smart View)
Kan du stadig ikke se din mobils skærm på TV'et? Så kontakt Samsungs kundeservice. Vores eksperter sidder altid klar til at hjælpe.
Kan jeg forbinde min telefon til TV'et uden kabel?
Ja, det er det, der gør Samsung Smart View så fantastisk. Der er ikke behov for kabler, så din enhed behøver ikke at ligge ved siden af TV'et. Du kan rejse dig og gå rundt uden at skulle sætte din yndlingsserie på pause.
Hvis du har travlt, kan du også spejle din TV-skærm til din mobil, så du ikke går glip af en scene, hvis du lige skal forlade rummet et øjeblik.
Hvilke TV'er er kompatible med Samsung Smart View?
Hvis dit Samsung-TV er nyere end en 2015-model, er det kompatibelt med Samsung Smart View. Visse ældre modeller er også kompatible. Se den komplette liste nedenfor:
- 2011 LED D7000 og nyere, PDP D8000 og nyere.
- 2012 LED ES7500 og nyere, PDP E8000 og nyere.
- 2013 LED F4500 og nyere (undtagen F9000 og nyere), PDP F5500 og nyere.
- 2014 H4500, H5500 og nyere (undtagen H6003/H6103/H6153/H6201/H6203).
- 2015 J4500, J5500 og nyere (undtagen J6203).
- 2016 K4300, K5300 og nyere.
Hvilke enheder understøtter Smart View?
De fleste enheder understøtter Samsung Smart View via SmartThings-appen.
- For Android-brugere er enheder, der kører Android 7.0 eller nyere, kompatible.
- For iOS-brugere er enheder, der kører iOS 12.0 eller nyere, kompatible.
SmartThings kan også downloades til din computer fra Microsoft Store. Computere, der kører Windows 10 version 19041.0 eller nyere, vil være kompatible.