Secured by Knox

Secured by Knox
Det, der betyder meget for dig, vil du naturligvis gerne beskytte. For os hos Samsung er sikkerhed en integreret del af det, vi gør – og hvem vi er. Vi har derfor udviklet og finpudset vores sikkerhedsplatform Knox igennem flere år, for at du skal kunne føle dig tryg i en digital og foranderlig verden. Knox er integreret i hardwaren og beskytter fra første øjeblik din enhed i flere lag fra chip til software, uden at du behøver at gøre noget.
Kort sagt, vi holder skansen, mens verden forandrer sig i hastigt tempo, så du ikke behøver at bekymre dig. Vi beskytter din digitale verden.
Der er kun én dig. Vi har sørget for, at din enhed ved det: Takket være vores innovative, biometriske autentifikation – med bl.a. ansigtsgenkendelse og fingeraftrykslæser i skærmen – er dit indhold beskyttet, også selv om din enhed skulle havne i de forkerte hænder.
Løsningen Samsung Pass giver dig nem adgang til tjenester og funktioner, som kræver, at du logger ind, f.eks. din mail eller apps. Så nu er "Glemt password"-knappen noget, der hører fortiden til.
Vores mobil er i dag meget mere end blot en telefon. Pung, fotoalbum, vigtige dokumenter – mobilen er blevet et værktøj, hvor vi samler store dele af vores liv. Og for at du skal kunne føle dig ekstra sikker på, at ingen får adgang til dine private oplysninger, har vi udviklet Hemmelig Mappe. Her kan du samle og gemme det, der betyder allermest.
Dine blockchain-transaktioner signeres ved hjælp af private, digitale nøgler – som kræver beskyttelse. Med Samsung Blockchain Keystore opbevares alle nøgler sikkert på et beskyttet og isoleret sted, indtil du skal bruge dem.
Samsungs sundhedsapp er et værktøj, som hjælper dig med at indsamle informationer om din personlige sundhed. Uanset om du bruger appen til at holde styr på din motion, søvn, kost eller livsstil, hjælper Knox dig med at beskytte oplysningerne.
Secure Wi-Fi krypterer udgående internettrafik, for at du ikke skal kunne spores af apps og hjemmesider. Derfor kan du føle dig tryg, også når du er tilsluttet et åbent trådløst netværk.
Uheld kan ikke undgås. Somme tider er uheldet ude, og du mister måske din mobil. Men skulle det ske, behøver du ikke at bekymre dig. Med Find min mobil kan du lokalisere din mobil, tage en backup af dine data i Samsung Cloud, låse for adgang til mobilen og spærre Samsung Pay. Skulle du få brug for det, kan du desuden slette alle data, som ligger på din mobil.
Knox er opbygget af flere sikkerhedslag. Hard- og softwaren samarbejder for at beskytte dine oplysninger mod forskellige former for hacking. Nedenfor kan du læse mere om de fire hovedkomponenter i Knox, hvis du vil vide mere om, hvordan det hele fungerer.
Sikkerhedssystemet Knox er anerkendt af myndigheder og organisationer, hvor sikkerhed er afgørende. Knox er i dag førende inden for mobilsikkerhed og har opnået en lang række globale sikkerhedscertifikater.
"Stark"
Knox blev tildelt den højeste sikkerhedsklassificering "Stark" i 27 ud af 30 kategorier i Gartner's rapport "Mobile OSs and Device Security: A Comparison of Platforms" i maj 2019.
Samsung samarbejder til stadighed med internationale retlige organer for at opfylde de krav, der stilles for at beskytte nationale interesser, den offentlige sikkerhed og forbrugernes personlige integritet.
Mange af Samsungs mobiler, tablets og smarture har sikkerheden indbygget fra fabrikken for at beskytte såvel private som arbejdsrelaterede enheder.
Vores sikkerhedsløsning i flere lag fungerer på både Android og Tizen, så din enhed er sikker fra det øjeblik du tænder den.
Vi prioriterer det, der er vigtigst for dig.
Derfor udvikler vi nu Knox-teknologien til et økosystem af sikkerhedsløsninger, der gør det muligt at skræddersy behovene ud fra den enkelte enhed. Den digitale udvikling fortsætter, og vi ønsker at beskytte det, der er dit, på alle niveauer.
Vi arbejder på at gøre Knox endnu mere intelligent. På baggrund af tidligere erfaringer skaber vi nye løsninger, der i fremtiden vil gøre det muligt at forudse potentielle forsøg på hacking, allerede inden de sker. Vores mål er konstant at være et skridt foran for at kunne beskytte det, der er dit, i en stadig mere online verden.
Fortæl os om eventuelle sårbarheder i vores sikkerhedsløsning, og få en belønning.
Samsungs komplette integritetspolicy.
Hurtig og nem produktregistrering..
Modtag de seneste skræddersyede tjenester og tips.
Indtast serienummer/IMEI-nummer
Scan the QR code on your products for easy registration.
*Denne funktion understøttes kun på Samsung husholdningsapparater og B2C-skærme, som ikke er intelligente skærme.
Hurtig og nem produktregistrering.
Du har indtastet et gyldigt serienummer eller IMEI-nummer. Vælg nu model for dit produkt.
SM-G996BZKGEUA
Serial Number: R3CR508WNAH
Prøv igen med en anden enhed.